Borgere lægger massivt pres på udvalg i sag om højt byggeri

Esbjerg Kommune har udarbejdet flere visualiseringer for at give indtryk af byggeriets volumen. Her er et efter-billede. Visualisering: Esbjerg Kommune.

Borgere lægger massivt pres på udvalg i sag om højt byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdomsbos planlagte byggeri i op til seks etager i Gl. Sædding er ikke populært hos borgerne i området. Plan & Miljøudvalget står over for massivt borgerpres, når politikerne skal behandle sagen tirsdag.

Esbjerg Kommune: Politikerne i Plan & Miljøudvalget bliver udsat for massivt pres, når de på tirsdag skal beslutte, om planforslagene, der baner vejen for Ungdomsbos store byggeri på Strandvænget i Sædding, skal godkendes.

I de otte uger, projektet for det 2,8 hektar store område, hvor der efter planen skal ligge i alt 90 boliger, hvoraf de 50 boliger i den sydøstlige del af området tænkes bygget som etageboliger fordelt på tre bygninger i fire-seks etager, er der kommet ikke færre end 173 bemærkninger, herunder fra Sædding-Fovrfeld lokalråd, der også tidligere på måneden arrangerede et velbesøgt borgermøde om sagen. En række af bemærkningerne har flere underskrivere - i alt 453 underskrifter.

De mange underskrifter omhandler i store træk bekymringer for det høje byggeri, der frygtes at give indbliks- og skyggegener samt uhensigtsmæssige kastevinde for de omkringboende. Derudover omhandler indsigelserne bekymring for stærk forøgelse af trafikken, brandforhold, kloakering, indhug i de eksisterende, grønne arealer samt den planlagte antennemast på en seks etagers bygning.

Politisk behandlet
Byrådet vedtog 17. september i år at offentliggøre forslag til kommuneplanændring og forslag til lokalplan i perioden fra den 26. september til den 21. november. To byrådspolitikere havde bemærkninger til sagen. Enhedslistens Sarah Nørris udtrykte bekymring for byggeri i op til seks etager, selv om hun er fortaler for mere almennyttigt boligbyggeri. Socialdemokratiets Connie Geissler gjorde opmærksom på, at hun havde fået henvendelse fra en del borgere, der er bekymrede for den øgede trafikbelastning på Strandvænget.
Sådan ser området ud i dag ud fra samme foto-standpunkt som visualiseringen med en etageejendom sat ind. Foto: Esbjerg Kommune.
Sådan ser området ud i dag ud fra samme foto-standpunkt som visualiseringen med en etageejendom sat ind. Foto: Esbjerg Kommune.
Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Ingen ændring

Plan-området, der ligger mellem Fyrparken, Kystparken og Strandvænget, afgrænses af Lyngvejs Ældrecenter og parcelhuse mod syd samt boliger i to etager mod henholdsvis nord og øst. Selve området består af flere ubebyggede områder, der har været anvendt som fodboldbane og som grønt område.

Det er meningen, at de 40 af boligerne skal etableres som tæt-lav bebyggelse som for eksempel dobbelthuse eller rækkehuse i den nord-østlige del af området. I kommuneplan-ændringen sænkes etagehøjden i den nordvestlige del af området fra fire til to etager i forhold til den gældende kommuneplan, I den sydøstlige del med det høje byggeri hæves etagehøjden modsat fra fire til seks etager med en maksimal højde på 20 meter i forhold til den gældende kommuneplan.

Den kommunale forvaltning har gennemgået og samlet indsigelserne, men det fremgår også af sagsfremstillingen til politikerne, at embedsværket ikke mener, de giver anledning til andet end en enkelt redaktionel ændring i lokalplanens redegørelses-del. Den kommunale direktion indstiller således, at planforslagene godkendes.

Inden årets udgang

Imidlertid giver de mange indsigelser og bemærkninger også et andet hovedbrud på rådhuset. De betyder nemlig, at lokalplanen tidligst kan godkendes fire uger efter høringsfristens udløb, og derfor kan man ikke nå at behandle sagen på et byrådsmøde i indeværende år, sådan som man skal, hvis den kommunale grundkapital til projektet skal udmøntes.

Det sidste byrådsmøde i år holdes den 17. december, og hvis Plan & Miljøudvalget derfor godkender lokalplanen tirsdag, vil borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) selv skulle træffe den formelle og endelige beslutning inden årets udgang.

Jesper Frost Rasmussen, giver tidspresset og hastværket ikke borgerne anledning til at tro, at det hele er klappet af og indsigelserne ikke nytter?

- Det ved jeg ikke, om det gør, men det er sagen ikke. I forbindelse med salget af grunden har vi protokolleret, at det er under forudsætning af lokalplanens godkendelse, og det gælder selvfølgelig også i denne sammenhæng, siger borgmesteren.

Borgere lægger massivt pres på udvalg i sag om højt byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce