Bombe under Esbjerg Kommunes økonomi: Anbringelser vælter budgettet

En tikkende bombe under den kommunale økonomi på ikke mindre end 180 millioner over de kommende fire år er blevet identificeret på området for anbringelser og udsatte børn. Illustration: Jens Nex

Bombe under Esbjerg Kommunes økonomi: Anbringelser vælter budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nok engang viser familieområdet sig som Esbjerg Kommunes økonomiske smertensbarn. Et truende merforbrug under den kommunale husholdningsøkonomi på 180 millioner kroner de kommende år tvinger politikerne til handling.

Esbjerg Kommune: Der bliver slået storalarm på rådhuset i Esbjerg i disse dage, hvor en tikkende bombe under den kommunale økonomi på ikke mindre end 180 millioner kroner over de kommende fire år er blevet identificeret på området for anbringelser og udsatte børn. En stigning på i gennemsnit 45 millioner kroner årligt til et område, der hvert år har vist sig at have udgifter for knap 390 millioner kroner, selv om der alene er budgetlagt med 345 millioner kroner.

Da 2018 randt ud, var det da også med en massiv budgetoverskridelse på 44,4 millioner kroner - politikerne måtte i løbet af året op med en tillægsbevilling på 20 millioner kroner, der her er indregnet - og de kommende år viser som nævnt ingen lyspunkter. Med embedsmændenes egne ord til kommunalpolitikerne skal der ske "en radikal tilpasning for at opnå balance mellem budget og udgifter på familieområdet".

På mandag bliver politikerne i Børn & Familieudvalget præsenteret for de barske realiteter, og den kommunale forvaltning lægger i den forbindelse op til en større analyse på området med inddragelse af ekstern konsulenthjælp.

Tallene
  • Udgifterne for 2018 på familieområdet ligger på knap 390 millioner kroner, hvilket er 44,4 millioner kroner mere, end budgettet for året oprindelig tilsagde. Undervejs blev årets budget justeret med en tillægsbevilling på 20 millioner kroner, og på papiret er budgetoverskridelsen derfor 24,4 millioner kroner.
  • Forvaltningen forventer dog, at der kommer en ekstraindtægt på 6,4 millioner kroner vedrørende særligt dyre enkeltsager, hvilket bringer minus'et på det korrigerede budget for 2018 ned på 18 millioner kroner. Forvaltningen anslår, at der i 2019 vil blive tale om en budgetoverskridelse på godt 31 millioner kroner.
  • Imidlertid er familieområdet fra 2019 også udfordret af samme effektiviseringskrav, som andre kommunale områder, nemlig den såkaldte MEP. Den betyder alene på den konto, at udgifterne skal reduceres med tre millioner kroner i 2019 og 4,5 millioner kroner for 2020 og årene frem.
- Hvis vi ikke investerer i mennesker, sparer vi os selv fattige, mener formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF). Arkivfoto: John Randeris.
- Hvis vi ikke investerer i mennesker, sparer vi os selv fattige, mener formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF). Arkivfoto: John Randeris.
Foto: John Randeris

Ufrivilligt kendt

I flere end 10 år har anbringelsesområdet været et kommunalt smertensbarn på flere fronter. Ud over de økonomiske udfordringer fra 2012 og frem blev Esbjerg Kommune i 2010-2011 ufrivilligt landskendt, da sagen mod den såkaldte Esbjergmanden, der i årevis misbrugte børn uden kommunal indgriben på trods af, at kommunen havde fået adskillige underretninger, kom frem. Herefter fulgte besøg fra Ankestyrelsens Task Force, der gennemgik 100 udvalgte, komplekse børnesager med tættekam og udtalte alvorlig kritik i hovedparten, hvilket førte til massive investeringer i familieområdet fra det daværende byråds side.

I årene derefter blev der tilført adskillige millioner kroner til området, så den årlige post nåede 440 millioner kroner i 2014. Ifølge en senere handleplan fra 2017 var målet, at de årlige udgifter fra og med 2022 skulle være bragt ned på godt 333 millioner kroner - omtrent samme økonomiske niveau som i 2012 - men der sås nu kraftigt tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt.

Sparer sig fattig

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), mener på forhånd, at det er helt urealistisk at spole tiden tilbage.

- Udgifterne falder ikke længere, selv om der anbringes langt færre børn end tidligere, og det skyldes blandt andet, at de børn, der nu anbringes, er en økonomisk tungere gruppe. Prisen per anbringelse er dyrere, end det i sin tid blev forudsat i budgettet, siger udvalgsformanden, der mener, at det nu gælder om - med Børn & Familieudvalgets, økonomiudvalgets og siden byrådspartiernes velsignelse at få justeret økonomien og handleplanen til virkelighedens verden.

- Vi har fået styr på området og fokuserer meget på en tidlig, forebyggende indsats. Det virker også økonomisk - udgifterne er jo over de seneste fire år nedbragt med 50 millioner kroner. Men det handler også om, at vi selvfølgelig fortsat skal kunne give ordentlige tilbud til udsatte børn og familier. Hvis vi ikke investerer i mennesker, sparer vi os selv fattige. Min anbefaling er, at vi nu stopper op og får området gennemgribende analyseret - der er også en anden lovgivning nu, end dengang målene blev sat op - og får vurderet, om det overhovedet er realistisk at presse udgifterne længere ned. Jeg er ikke af den skole, der mener, at området slet ikke er styrbart, men omvendt må vi forholde os til samfundet omkring os. Alene antallet af underretninger fra 2008 til nu er steget fra godt 500 til 3.600, siger Diana Mose Olsen.

Bombe under Esbjerg Kommunes økonomi: Anbringelser vælter budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce