Bestyrelsen griber ind overfor omstridt skole

En af aktiviteterne hos Esbjerg Forberedende Erhvervsskole (EFE) har været drift afcaféen på Esbjergs hovedbibliotek. Bestyrelsen for EFE indleder nu en "hovedrengøring" og eftersyn af skolens aktiviteter efter en række kritisable forhold. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen

Bestyrelsen griber ind overfor omstridt skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfattende problemer med blandt andet økonomi og arbejdsmiljø har fået den nye bestyrelse på Esbjerg Forberedende Erhvervsskole (EFE) til at trække i arbejdstøjet og gå i gang med en hovedrengøring. Alt imens er forstanderen blevet sygemeldt.

Esbjerg: Esbjerg Forberedende Erhvervsskole (EFE) har de seneste måneder været i søgelyset hos flere myndigheder på grund af millionunderskud, anklager om videoovervågning, verbale overfald og bortvisninger, dårligt arbejdsmiljø og sygemeldinger i hobetal.

Men det skal være slut nu, er meldingen fra den nytiltrådte bestyrelse. De har derfor smøget ærmerne op og sat gang i en større "hovedrengøring".

- Vi har fået os en brat opvågnen. Vi tager det meget alvorligt, og vi har besluttet, at vi nu sætter os for bordenden og hurtigst muligt går i gang med et 360 graders eftersyn af økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø, siger bestyrelsesformand Britta Bendix (V).

Sagen kort
JydskeVestkysten skrev i marts, at et fald i antallet af elever på EFE har udsat skolen for et stigende økonomisk pres. I 2016 kom skolen ud med et underskud på knap tre millioner kroner. Forstander Henrik Bruun har ikke ønsket at udtale sig om årsresultatet for 2017, men bekræfter, at der er tale om endnu et underskud.Den 17. april kunne avisen beskrive, hvordan massive problemer med det psykiske arbejdsmiljø, har fået Uddannelsesforbundet til at bede Arbejdstilsynet om at gribe ind. I den forbindelse bekræftede en overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Sydvestjysk Sygehus, at man aktuelt har to patienter på afdelingen med tilknytning til EFE.

Den 26. april kom det frem, at EFE stod til at modtage et påbud fra Undervisningsstyrelsen, fordi skolens nye e-sportsværksted ikke levede op til reglerne. Som følge deraf måtte en række elever flyttes til andre værkstedslinjer eller uddannelsestilbud.

Forstanderen sygemeldt

Eftersynet indebærer blandt andet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og en minutiøs gennemgang af skolens klemte økonomi efter to år med cirka tre millioner i underskud. Et underskud, der til dels skyldes, at man har investeret stort i udstyr såsom en food truck og drone forud for en tid, hvor elevtallet har været faldende.

- Det bærer regnskabet præg af. Det er slut med at investere, nu skal vi drifte. Vi skal tilbage til udgangspunktet, og det er at hjælpe nogle elever med at blive parate til arbejdsmarkedet, siger Britta Bendix og fortsætter:

- Derfor har vi også set os nødsaget til at aflyse en række planlagte aktiviteter i løbet af sommeren. Vi har simpelthen ikke muskler til den slags lige nu, siger bestyrelsesformanden.

Hun understreger dog i samme ombæring, at skolen fortsætter i sin velkendte form med fokus på kerneopgaverne.

Spørgsmål fra styrelsen

Kort tid efter, at bestyrelsen samledes for tre uger siden, valgte skolens forstander, Henrik Bruun, at sygemelde sig. Eftersom der er tale om en personalesag, afviser bestyrelsen dog at udtale sig om de nærmere omstændigheder.

Som afløser for Henrik Bruun har man udnævnt en af de eksisterende afdelingsledere som daglig leder. Derudover har man udpeget tre team-repræsentanter, der fremadrettet skal fungere som en form for bindeled og ventil i forhold til arbejdsmiljøproblemerne.

Foruden en omorganisering og en gennemgang af skolens økonomi og drift, kan bestyrelsen se frem til at besvare en række spørgsmål fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om en række af de problematikker, som JydskeVestkysten gennem de seneste måneder har berettet om.

- Vi ligger i hvert fald ikke på den lade side, siger Britta Bendix.

Hun glæder sig til gengæld over, at man på skolen har taget godt imod den nye linje.

- Medarbejderne virker positive og begejstrerede, så det lover godt.

Bestyrelsen griber ind overfor omstridt skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce