Besparelser på børns mælk og pasning af ældre udskydes

Esbjerg Kommunes budget - eller rettere sammenhængskraften i det - er en mere eller mindre konstant hovedpine for Esbjerg Byråd. Grafik: Esbjerg Kommune

Besparelser på børns mælk og pasning af ældre udskydes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne kommer til at bære et budgetminus på omkring 30 millioner kroner med ind til de nye budgetforhandlinger efter sommerferien. Erkendelsen er nu, at effektiviseringen fra sidste års brede budgetforlig ikke kunne gennemføres uden markante serviceforringelser for borgerne.

Esbjerg Kommune: Når repræsentanterne fra de otte politiske grupper i Esbjerg Byråd møder ind efter sommerferien, ligger der efter alt at dømme et sparekrav på omkring 30 millioner kroner og venter på dem - foruden, hvad der ellers måtte vise sig nødvendigt at file af det kommunale husholdningsbudget i de kommende år.

Økonomiudvalget fik for 14 dage siden forelagt direktionens oversigt over, hvor store besparelser der er nået gennem effektiviseringer på den kommunale skude. Imidlertid mangler på bundlinjen godt 30 millioner kroner for årene 2019-2022, før direktionen kan siges at være i mål med den opgave, et enigt byråd stillede den for et år siden, og her har direktionen præsenteret et mindre katalog over markante serviceforringelser på børn, ældre og voksenhandicappede - de allersvageste af kommunens borgere. Dog er der en decideret ulyst blandt politikerne til at stemme de besparelser igennem henset til de alvorlige følger, det vil få at gennemføre de konkrete forslag, og problemet skubbes formentlig til efter sommerferien.

Budgetforliget
I budgetforliget, der blev vedtaget sidste år og gælder for årene 2019-2022, blev det besluttet, at der skulle effektiviseres bredt i den kommunale forvaltning - fra én stigende til to procent over årene. I 2019 skulle der findes 45 millioner kroner, hvilket de efterfølgende tre år skulle stige til 90 millioner kroner. Sammenlagt 315 millioner kroner over budgetperioden.I den forligs-tekst, der blev udarbejdet sidste år, står der dog direkte: "Hvis udmøntningen (af effektiviseringerne, red.) mod forventning påvirker det fastlagte serviceniveau, bringes der en sag frem til politisk beslutning". Det er netop det sidste, direktionen nu har gjort med spareforslag for rundt regnet 30 millioner kroner.

Imidlertid kan et flertal af partierne ikke nikke ja til de konkrete besparelser, der vil ramme det serviceniveau, borgerne kender i dag.

En del er nået

Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er der flertal blandt forligspartierne for at skubbe direktionens spareforslag til de kommende budgetforhandlinger, og han er selv stemt for den løsning:

- Nogle vil måske sige, at "der kan I bare se, der kunne slet ikke lade sig gøre at effektivisere for 90 millioner kroner årligt". Men mit svar vil være, at vi trods alt er nået op på omkring 60-70 millioner kroner årligt i rene effektiviseringer. At opgaven så var 30 millioner kroner større over perioden, og at de penge ikke kan findes uden deciderede serviceforringelser, det må vi tage konsekvensen af ved de kommende forhandlinger, siger borgmesteren.

Af konkrete spareforslag fra direktionens hånd er eksempelvis, at mælken til børn i dagtilbud fjernes per 1. januar 2020. Mælken skulle herefter være en del af frokostordningen med fuld forældrebetaling. I institutioner med fravalg af frokostordning, vil der således blive serveret vand, med mindre forældrene selv medbringer mælk. Alt i alt en besparelse på godt 900.000 kroner årligt, der dog ikke rammer dagplejen.

Et andet forslag går på, at man fra 1. januar 2021 nedsætter åbningstiden med to timer ugentligt i de kommunale og selvejende daginstitutioner, der i dag har en åbningstid på minimum 52 timer ugentligt. Det ville udløse en besparelse på godt 1,1 millioner kroner årligt. Hertil kommer endnu ikke endeligt beregnede forslag på eksempelvis beskæring af pædagogressourcer og de årlige arrangementer for skolepatruljerne.

Botilbud og ældre

På voksenhandicapområdet ligger der forslag om lukning af Idrætskraftcentret, nedskæring på beskyttet beskæftigelse og besparelser på Morgenrøden og på botilbud for i alt 18 millioner kroner, mens der på ældreområdet ligger forslag om besparelser på plejehjem, hjemmepleje og sygeplejen - alt i alt besparelser for 6,4 millioner kroner.

Besparelser på børns mælk og pasning af ældre udskydes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce