Begmand til Jobcentret: Stram kurs overfor syge gik ikke

Sygemeldinger med f.eks. kronisk hovedpine kan være langvarige. Men hvor længe har borgerne egentlig lov til at modtage sygedagpenge? Det har Jobcentret afprøvet i en række afgørelser. Modelfoto: Colourbox

Begmand til Jobcentret: Stram kurs overfor syge gik ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobcentret i Esbjerg Kommune har testet, om man kunne sige nej til flere på langvarige sygedagpenge. Men den praksis satte Ankestyrelsen en stopper for.

Esbjerg: Kan Esbjerg Kommune stramme op for udbetaling af sygedagpenge inden for lovens rammer?

Nej, er svaret.

Men det var folkene i Jobcentret ikke helt sikre på. Derfor har man i en periode prøvet med en "lidt skarpere" vurdering af, hvor længe en borger har ret til at modtage sygedagpenge.

Formålet var at teste, om man lovligt samlet set kunne få færre borgere på sygedagpenge. Og det kan man ikke.

Den strammere kurs, som betød, at en stribe borgere fik frataget deres sygedagpenge efter 22 uger, blev underkendt af Ankestyrelsen. I 69 sager ankede borgerne - stort set alle over at miste sygedagpengene efter 22 uger. Og det betød af 19 sager blev ændret af Ankestyrelsen eller sendt til fornyet behandling i Esbjerg Kommune. Borgerne fik typisk lov til at få sygedagpenge ud over de 22 uger.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSER
69 sager om afgørelser om sygedagpenge46 sager blevet stadfæstet.19 sager blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen.4 sager blevet afvist.

Det svarer til, at 29 procent af de indbragte afgørelser er blevet omgjort. Landsgennemsnittet er 16 procent.

Den stramme kurs død

29 procent af borgerne fik medhold i deres klage, mens landsgennemsnittet er 16 procent i den slags sager. Dermed var den stramme kurs i Esbjerg død.

I dag er kommunen og Jobcentret vendt tilbage til den gamle måde at køre området på.

Hovedreglen er, at man kan modtage sygedagpenge i 22 uger - altså knapt et halvt år. Men i særlige tilfælde kan man få sygedagpengene i en længere periode.

Baggrunden for Jobcentrets og kommunens forsøg på en opstramning er, at antallet af borgere på sygedagpenge er steget over en periode, uden at der kan påvises nogle ydre faktorer, der begrunder stigningen.

Jobcentret vurderede derfor, at der inden for lovgivningens rammer ville være mulighed for at komme tilbage til det tidligere, lavere niveau ved at blive lidt skarpere i vurderingen af, hvor længe borgerne er berettiget til sygedagpenge.

Øvelse og konklusion

Sygedagpenge gives som udgangspunkt i højst 22 uger. Borgeren skal opfylde nogle betingelser for at få udbetalt sygedagpenge ud over de 22 uger. Hovedparten af klagerne om afgørelser i forhold til sygedagpengeloven handler om ret til sygedagpenge ud over de 22 uger.

Helt konkret gik afprøvningen ud på, at fastlægge, hvad Ankestyrelsen mener, der skal til for at stoppe for sygedagpenge, fordi borgeren ikke længere vurderes at være uarbejdsdygtig. Samt hvor meget dokumentation, der skal være, når Jobcentret vurderer, om en borger skal overføres fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

Jobcentrets vurdering er væsentlig for borgeren, fordi sygedagpenge er et højere beløb, men tidsbegrænset ydelse, mens jobafklaring koster kommunen mindre, men er af længere varighed.

"Jobcentret afprøvede dokumentationskravene for at undgå at bruge unødige ressourcer på at overbelyse sager," hedder det i sagfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som netop har fået en orientering om sagen.

- Det kan se lidt voldsomt ud, at Jobcentret har fået omgjort 29 procent af klagesagerne på sygedagpenge. Men det har været en øvelse, der har givet en konklusion, og den retter Jobcentret retter ind efter, siger udvalgets formand, Henrik Vallø (Borgerlisten)

Han understreger, at det er vigtigt, at afgørelserne rammer rigtigt, da det påvirker borgerne.

Begmand til Jobcentret: Stram kurs overfor syge gik ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce