Beboermøde om parkeringssituation på Damvej: Det er livsfarligt

Mandag aften var der beboermøde hos Ribe Byferie Resort, hvor man diskuterede mulige løsninger på parkeringsproblemerne på Damvej og Holmevej. Efterfølgende sender man et brev med opfordring til kommunen om at se på sagen påny. Foto: Kåre Welinder

Beboermøde om parkeringssituation på Damvej: Det er livsfarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag aften var der beboermøde på Ribe Byferie Resort, hvor borgere på Damvej og Holmevej skulle diskutere Esbjerg Kommunes nølende holdning på akutte parkeringsproblemer på de to veje. Mødet afsluttede med beboernes løsningsforslag, der nu bliver sendt til kommunen.

Ribe: Beboere, der ikke kan komme ud af deres indkørsler og så dårlige oversigtsforhold, at man risikerer at bakke sin bil ud i børn på vej til skole.

Gode argumenter var der mange af, da der mandag aften var indkaldt til beboermøde for at vise, at man på Damvej og Holmevej i Ribe slet ikke er tilfredse med Esbjerg Kommunes løsning om, ikke på nuværende tidspunkt at gøre noget ved parkeringsproblemerne på de to veje.

- Det er i nogle situationer decideret livsfarligt. Især for skolebørn, fordi vi på grund af parkerede biler intet se, når vi kører ud sagde en beboer, mens andre kunne fortælle, hvordan bilejere med ejendom i det centrale Ribe bruger Holmevej og Damvej som parkeringsplads, så de på den måde slipper for at betale den årlige parkeringsafgift for at måtte holde i Ribe.

Fra Esbjerg Kommune deltog May-Britt Andrea Andersen (K) og Peder Tørnqvist (K), hvor sidstnævnte ikke mente det burde være raketvidenskab for kommunen at udvide Ribes byzone til også at omfatte Damvej og Holmevej.

Ribe Byferie
Det velbesøgte beboermøde blev holdt i et lokale hos Ribe Byferie Resort på Damvej, der var blevet stillet til rådighed for at vise, at byferien også støtter op om en ny parkeringsløsning for området.

Undren over P-syd

Det var beboer på Holmevej, Christian Brinch, og beboer på Damvej, Niels Peter Dahlgaard, der havde indkaldt til mødet.

- Vi indkaldte fordi kommunen meldte ud, at der var lavet en aftale med beboerne. Det er der ikke, sagde Christian Brinch, mens Niels Peter Dahlgaard gerne ser mere initiativ fra kommunens side.

- Vi vil ikke vente to år på, at kommunen finder en løsning på P-syd. Vi ønsker handling her og nu, sagde han.

Netop P-syd mangler plads efter fusionen på Ribe Katedralskole. Den ekstra grusplads bruges som opmagasinering til kommunens byggematerialer, og før der er fundet en anden plads til det, kan området ikke bruges til ekstra parkeringsplads, selvom pladsmangler kun vil blive større, når turistsæsonen starter.

Men Christian Brinchs havde medbragt den interessant bonusinfo, at kommunen ejer meget mere jord på grunden syd for P-syd. Alligevel er der kun lagt grus på den ene tredjedel, og derfor undrer det, at man ikke udnytter den resterende plads til opmagasinering af materiel.

Christian Brinch var godt tilfreds med aftenens møde.

- Nu sender vi et brev til Esbjerg Kommune, hvor vi har kogt aftenens møde ned til, at vi gerne vil opfordre til, at man inddrager de to veje i byzonen, så der gælder de samme p-regler på timer her som i indre by. Vi tænker især på sikkerheden for børn og bløde trafikanter, og så håber vi, at kommunen vil se på sagen igen, selvom de én gang har taget en beslutning, siger Christian Brinch.

Beboermøde om parkeringssituation på Damvej: Det er livsfarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce