Beboere på plejehjem måtte stemme uden oversigt over folketingskandidater

Denne gang har de ældre borgere ikke fået en liste med navne over de forskellige partiers folketingskandidater at se, sådan som andre vælgere får, når de begiver sig til valgurnerne 5. juni. Arkivfoto.

Beboere på plejehjem måtte stemme uden oversigt over folketingskandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem skulle brevstemme til både EP-valget og folketingsvalget samtidig. Dermed fik de ingen oversigt over opstillede folketingskandidater. Demokratisk problem, mener to folketingskandidater fra Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Esbjerg Kommune: Hvis beboerne på Esbjerg Kommunes plejecentre ønskede at brevstemme personligt på en folketingskandidat til det kommende valg, så krævede det, at de selv kunne huske navnene på de opstillede i Sydjyllands Storkreds.

For denne gang har de ældre borgere på plejehjemmene ikke fået en liste med navne over de forskellige partiers folketingskandidater at se, sådan som andre vælgere har mulighed for, når de begiver sig til valgurnerne 5. juni. Dermed har de heller ingen mulighed haft for at orientere sig nærmere ved at lade blikket glide ned over en lang liste, endsige haft nogen støtte for hukommelsen, når de skulle påføre deres brevstemme et kandidatnavn.

Årsagen er den, at der kun var afsat ressourcer til, at Esbjerg Kommunes valgtilforordnede kunne besøge hvert af de 20 plejecentre én gang, og derfor blev de to valghandlinger - Europa-Parlamentsvalget og folketingsvalget - slået sammen for plejehjemsbeboernes vedkommende. Da EP-valget fandt sted søndag - halvanden uge før folketingsvalget den 5. juni på grundlovsdag - og eftersom kandidatlisterne til folketingsvalget først skal være indsendt den 28. maj, er oversigterne over folketingskandidater ganske enkelt ikke dannet endnu.

Altså, jeg må sige, at det er store krav at stille til vores ældre medborgere, at de skal kunne huske, hvilke politikere, der er opstillet i Sydjyllands Storkreds.
Folketingsmedlem og -kandidat, Henning Hyllested (EL)

Manglende overblik

Folketingskandidat for Socialdemokratiet Esbjerg By & Fanø, Anders Kronborg, hørte om problematikken, da han deltog i et valgmøde:

- Jeg synes, der er en udfordring i forhold til, at vores ældre medborgere har skullet stemme til folketingsvalget, før valglisten er offentliggjort, så de ikke fik en valgliste med opstillede kandidater i Sydjyllands Storkreds. Nogle af vores ældre medborgere på plejehjemmene er så svage, at en tur fra plejehjemmet til valgstederne vil være uoverskuelig og sikkert også for voldsom, så de har jo ikke den mulighed at møde op i valglokalerne den 5. juni. Det kan godt være, at der er mange, der kan huske navnet på den kandidat, de vil stemme på, men jeg kender da også folk, der tror, at en bestemt kandidat stiller op, men som ikke gør det alligevel. En valgliste giver et godt overblik for de fleste, siger Anders Kronborg, der har rejst problemet over for Esbjerg Kommune.

Forkert valgkreds

Kronborg får opbakning fra siddende folketingsmedlem og ditto Esbjerg-kandidat, Henning Hyllested fra Enhedslisten.

- Altså, jeg må sige, at det er store krav at stille til vores ældre medborgere, at de skal kunne huske, hvilke politikere, der er opstillet i Sydjyllands Storkreds. En af mit partis valgtilforordnede var eksempelvis kommet ud på et plejehjem, hvor en beboer ønskede at stemme på Mette Frederiksen, men hun er jo ikke opstillet herovre. Plejehjemsbeboere sidder vel ofte og får informationer via fjernsynet, og det er jo der, partilederne optræder, men de er typisk ikke opstillede i Sydjyllands Storkreds, siger Henning Hyllested og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvad der sker med en afgivet stemme i den slags tilfælde. Om den er ugyldig, eller om man lader den personlige stemme gå til partiet. Men det viser i hvert fald, at det er rart at have en liste med navne at støtte sig til, siger han.

Beboere på plejehjem måtte stemme uden oversigt over folketingskandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce