Bamser på vej til syge børn

Krammebamserne vækker glæde hos de små børn på sygehuset. De giver tryghed, og børnene kan se, hvordan behandlingen på sygehuset foregår, fordi sygeplejerskerne kan vise det først på bamserne. Arkivfoto: TrygFonden

Bamser på vej til syge børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

384 bløde isbjørnebamser deles ud til de yngste patienter på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Bamserne ankom til sygehuset tirsdag.

Esbjerg: Hospitalsstuer, fremmede i hvide kitler og nåle gør de fleste børn utrygge, når de er indlagt. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt krammebamser til de yngste patienter for at trøste og berolige. I disse dage er lastbiler fyldt med 46.000 nye krammebamser på vej til hospitaler i hele landet.

384 af dem blev delt ud til de yngste patienter på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg tirsdag, oplyser TrygFonden i en pressemeddelelse.

Når børn skal undersøges og behandles på hospitalet, er det ikke unormalt, at de bliver utrygge over det, som skal ske. Men læger og sygeplejersker har fundet ud af, at en blød bamse kan berolige barnet og vinde deres tillid. Bamsen trøster barnet og bliver en tryg ven, som børnene kan dele oplevelsen med.

Krammebamsen gjorde en stor forskel for min lille dreng. Han elsker Theo, som hjalp ham med modigt at klare narkosen.Mor til en dreng, som fik en krammebamse på hospitalet
Min søn fik sin Theo efter en ulykke, da han var to år, og siden har Theo været en trofast ven, den evigt overnattende ven og ham, som altid er der.Mor til en dreng, som fik en krammebamse på hospitalet
Masser af kasser med krammebamser er på vej ud til landets sygehuse. Pr-foto
Masser af kasser med krammebamser er på vej ud til landets sygehuse. Pr-foto

Bamserne får også forbinding

Bamserne fra TrygFonden hedder Thea og Theo, og de har et armbånd på med deres navn lige som børnene. Bamserne er med i alt, hvad der sker, og hvis barnet skal have forbinding på eller have lagt drop, så får bamserne gjort det først, så børnene kan se, at det ikke er så slemt.

Siden 2007 har TrygFonden doneret knap 750.000 krammebamser, som bliver uddelt til børn i hele landet på hospitaler og specialklinikker.

Det er ikke kun børnene, der finder tryghed i bamserne - det gør forældrene også, når de ser barnet knytte sig til bamsen. - Det er meget rørende at høre, hvordan krammebamserne hjælper børnene og deres forældre igennem en svær oplevelse, fortæller Galina Plesner, projektchef i TrygFonden og fortsætter: - For børnene betyder det meget, at de kunne give bamsen et kram og fortælle den, hvis de var kede af det, mens de var på hospitalet.

Bamser på vej til syge børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce