Bager takker af efter mange år: Guldægget overtager bagerforretning

Guldægget åbner bageri i Jerne. Arkivfoto

Bager takker af efter mange år: Guldægget overtager bagerforretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 1. maj 2019 ændrer den nuværende bagerforretning Baguette i Jerne navn til Guldægget Bakery.

Esbjerg: Guldægget Aps overtager bagerforretningen Baguette i Esbjerg-forstaden Jerne.

Det sker efter forhandlinger mellem nuværende ejer, Flemming Toft Nielsen, Baguette, og Guldægget ApS ved Mark Mikkelsen, er faldet på plads, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er der tale om en succeshistorie fra begge parter, da Flemming Toft Nielsen ønsker af afhænde sin virksomhed efter mange års tro bageritjeneste i Esbjerg. Det falder i god tråd med Guldæggets ønske om forretningsudvidelse.

- Vi ser Jerne som værende det helt rigtige område for en bagerforretning i vores ånd. Baguette har et godt ry, og vi har et ønske om at fortsætte den succes som Flemming har skabt, udtaler Mark Mikkelsen.

Han står i forvejen bag Guldægget i Hjerting og Café Guldægget på Torvet og i Stormgade.

Direktør Mark Mikkelsen har med stor succes udviklet Guldægget fra den første åbning af cafeen på Torvet. Arkivfoto
Direktør Mark Mikkelsen har med stor succes udviklet Guldægget fra den første åbning af cafeen på Torvet. Arkivfoto
Foto: Foto:Chresten Bergh

Bake off forbudt

Baguette er lokaliseret på adressen Strandby Kirkevej 118 og tæller både butik og bagerifaciliteter som i dag bager butikkens friskbagte brød.

- Guldægget Bakery bliver forretningens nye navn og dermed er det nummer to i rækken af vores bagerier. Vi er en virksomhed, som lever af vores kvalitet, og derfor vil man også fremadrettet se bagere i bageriet, for der bliver fuld produktion, som der er i dag. Vi tror på at friskbagt brød er vejen til bagernes overlevelse og ikke bake off, udtaler Mark Mikkelsen.

Som et led i overtagelsesprocessen vil butikken på Strandby Kirkevej 118 være lukket i en kort periode på nogle dage i starten af maj. Guldægget regner med, at man genåbner butikken seneste den 7 maj.

Bager takker af efter mange år: Guldægget overtager bagerforretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce