Bæredygtigt byggeri: Rambølls domicil er et udstillingsvindue for bæredygtighed

Domicilet ligger på toppen af Bavnehøj, som markerer overgangen fra by til havn. Herfra er der kort til centrum og under en kilometer til banegården. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj

Bæredygtigt byggeri: Rambølls domicil er et udstillingsvindue for bæredygtighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I september 2017 rykkede Rambølls medarbejdere i Esbjerg ind i rådgivningsvirksomhedens nye vestjyske hovedsæde. Bygningen er DGNB Guld-certificeret, som betyder, at bygningen lever op til bæredygtige principper både i forhold til sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.

Rambølls nye domicil i Esbjergs nye domicil ligger på Bavnehøj i Esbjerg, midt mellem centrum og havnen. På toppen af en bakke og tæt på Vesterhavets tærende vind og vejr. Det er umiddelbart ikke det optimale sted til en bygning, som skal stå i mange år. Det er dog en pointe i sig selv og et visitkort for rådgivningsvirksomhedens formåen.

- Det er vigtigt for os, når vi arbejder med bæredygtighed og hjælper kunder med at få certificeret deres projekter, at vi kan teste det på de bygninger, vi selv bygger og bruger, fortæller Gitte Gylling Olesen, chefspecialist med fokus på bæredygtigt byggeri hos Rambøll.

Domicilet er opført med bæredygtighed som ledende princip og har opnået Guld-mærkatet inden for DGNB-certificeringen, som i Danmark uddeles af non-profit-organisationen Green Building Council Denmark, DK-GBC. Rambøll lejer bygningen af PFA Pension, som var bygherrer på projektet, og pensionsselskabet stillede også krav til byggeriets bæredygtighed.

- PFA Pension har fokus på, at deres investeringer skal være bæredygtige. Det er også noget, de bruger som en kvalitetssikring, fordi der i certificeringen bliver målt på forskellige kriterier, som sikrer, at byggeriet er i orden, forklarer Gitte Gylling Olesen.

Den aluminiumsbelagte bygning er opført i beton, og set oppefra er den formet som en vindmølle med tre vinger og et stort, åbent atrium i midten, hvor indbydende omgivelser og et sundt indeklima er vægtet højt. På øverste etage er der fra den store tagterrasse udsigt over havnen, Fanø og når vejret er klart også til Ribe i syd. I materialevalget både inde og ude er der taget højde for de kriterier, som byggeprojekter vurderes ud fra, når de skal certificeres.

Facaden er valgt på baggrund af æstetiske overvejelser, fortæller Gitte Gylling Olesen, men aluminium er også et robust materiale, som kan holde til vind og vejr uden for meget vedligeholdelse.

- Domicilet skal vise, at det er en industribygning, og den må gerne udtrykke robusthed og soliditet, når den står i det hårde miljø ved Vesterhavet, fortæller bæredygtighedsspecialisten.

Rambøll Domicil Esbjerg
Rambølls nye vestjyske hovedsæde blev taget i brug i oktober 2017.Bygningen er 28,5 meter høj og 11.111 kvadratmeter stor fordelt over syv etager.

Domicilet er opført med PFA Ejendomme som bygherre, Casa A/S som totalentreprenør og med arkitektrådgivning fra Pluskontoret Arkitekter og Transform Arkitekter. Rambøll var rådgivende ingeniører under opførslen.

350 medarbejdere har deres daglige gang i domicilet, primært ansatte inden for forretningsområderne olie og gas, energi, byggeri, transport, vand samt miljø og sundhed.
Atriummet er bygningens hjerte, hvor medarbejderne mødes, når de henter kaffe og går fra én fløj til en anden. Her er lænestole og arbejdspladser i vinduerne, og elementer af sandsblæst beton bryder de hvide vægge. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj
Atriummet er bygningens hjerte, hvor medarbejderne mødes, når de henter kaffe og går fra én fløj til en anden. Her er lænestole og arbejdspladser i vinduerne, og elementer af sandsblæst beton bryder de hvide vægge. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj

Bæredygtig hverdag

Det er ikke kun i forhold til de ydre rammer, at materialevalg har været afgørende. I det åbne atrium, som fungerer som opholdssted og bindeled mellem bygningens fløje, er der trægulv, mens kontorfløjene har gulvtæpper og lyddæmpende lofter.

- Det handler hele tiden om at se på, hvordan de forskellige zoner i huset skal bruges, og hvad de indbyder til. I atriet er lyden på en måde mindre lukket, og det er også en af de arbejdsmiljømæssige overvejelser, vi har gjort os, siger Gitte Gylling Olesen.

Desuden er placeringen vigtig, og kontorbygningen ligger tæt på både motorvej, forbindelse til offentlig transport og indkøbsmuligheder.

- Det betyder noget, at man har de her faciliteter inden for en kort afstand og ikke skal bruge for meget tid på transport. Det handler om, at det også er vigtigt, at dem, som arbejder her, har en bæredygtig hverdag, siger Gitte Gylling Olesen.

DGNB og Green Building Council
DGNB er en tysk bæredygtighedscertificering for bygninger, som blev lanceret i 2008.Forkortelsen står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.

Ordningen er blevet tilpasset danske forhold, og det er Green Building Council Denmark, GBC, som står for certificeringen.

Ud fra en samlet vurdering af bygningens bæredygtighed inden for de tre hovedkategorier miljø, økonomi og sociale forhold kan opnås sølv-, guld-, og platin-certificeringer. Desuden er der for nylig blevet introduceret en diamantcertificering, som gives til god arkitektur, som samtidig lever op kravene om bæredygtighed.

100 nye certificeringer

Gitte Gylling Olesen fortæller, at DGNB-certificeringen kan benyttes som et værktøj gennem hele byggeprocessen, som fra starten kan definere hvilke krav for bæredygtighed, der stilles til byggeriet, og sikrer at de forskellige faggrupper på byggepladsen kender rammerne for resultatet.

- I dette projekt kom Green Building Council med tidligt i processen, hvilket gjorde, at vi kunne være med til at opstille nogle helt klare parametre for bæredygtigheden. Det gjaldt både materialer, arbejdsmiljø, sikkerhed, affaldssortering og selve byggepladsen, hvor rækværker og indgangspartier foran skurvognene blev lavet af FSC-certificeret træ.

Når Gitte Gylling Olesen har rådgivet andre bygherrer i DGNB-certificering oplever hun af og til, at det er en kan virke som en overvældende opgave at skulle dokumentere alle de processer i byggeriet, som certificeringen kræver. Meget af det handler dog mest om at få sat indsamlingen af dokumentationen i system, så det ikke kommer som en stor opgave i den sidste del af byggefasen.

Samtidig oplever hun også, at certificeringen er noget, som branchen i højere og højere grad har fået øjnene op for, i takt med at kravene til bæredygtighed fra kunderne er steget.

- Lige nu er der 50 certificerede bygninger i Danmark, men inden for de næste seks måneder vil der være 100 nye boliger, som bliver DGNB-certificeret. Der er nogle, som går foran, og for eksempel har Pension Danmark og Region Nordjylland opstillet krav om, at alle deres byggerier i fremtiden skal være certificerede, siger Gitte Gylling Olesen.

Fra loftets runde vinduer kommer der rigeligt med naturligt lys ind i bygningen. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj
Fra loftets runde vinduer kommer der rigeligt med naturligt lys ind i bygningen. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj
Domicilet ligger tæt på centrum i Esbjerg. Nærheden til transportmuligheder og indkøb er også en del af vurderingen, når en bygning skal DGNB-certificeres. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj
Domicilet ligger tæt på centrum i Esbjerg. Nærheden til transportmuligheder og indkøb er også en del af vurderingen, når en bygning skal DGNB-certificeres. Foto: Transform/Rasmus Hjortshøj
Gitte Gylling er chefspecialist inden for bæredygtigt byggeri hos Rambøll og DGNB auditor for Green Building Council Denmark. Foto: Rambøll
Gitte Gylling er chefspecialist inden for bæredygtigt byggeri hos Rambøll og DGNB auditor for Green Building Council Denmark. Foto: Rambøll

Bæredygtigt byggeri: Rambølls domicil er et udstillingsvindue for bæredygtighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce