Ansigtsløft for 25 millioner: Her er fremtidens bypark

Udsigten fra Landgangen. Visualisering: Byens Bjerg

Ansigtsløft for 25 millioner: Her er fremtidens bypark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stregerne er tegnet op til en fornyelse af Esbjergs første park. Tirsdag blev vinderen af projektkonkurrencen om udviklingen af byparken afsløret i Musikhuset.

Esbjerg: At "storbykvalitet" har været et af de store modeord i Esbjerg Kommune de senere år, vidner realiseringen af Landgangen, havnepromenaden og renoveringen af Kongensgade blandt andet om. Seneste skud på stammen er den enorme trafikplan, der netop er sendt i høring. Nu er endnu et storbyprojekt undervejs.

På grænsen mellem Esbjerg by og Esbjerg Havn ligger Byparken. Området byder i dag på friluftsscene og legeplads, men skal nu fornyes og have en ansigtsløftning til en værdi af cirka 25 millioner kroner. Målet er at skabe mere liv i den centrale park.

Men hvordan skal fremtidens bypark så se ud? Det spørgsmål har man bedt en række landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører og kunstnere give deres bud på i en projektkonkurrence, der er udskrevet i samarbejde med Statens Kunstfond. 15 hold bød ind, to hold blev udvalgt og tirsdag blev vinderen kåret i Musikhuset Esbjerg.

Vinderprojektet har titlen "Esbjerg Bypark, Byens Bjerg" og er udarbejdet af arkitektfirmaet Henning Larsen, de tyske landskabsarkitekter Topotek1, Esbjerg-firmaet Ingeniør'ne og billedkunstneren Eva Koch.

Byens park siden 1884
Byparken blev anlagt i 1884 som et lystanlæg for Esbjergs borgere. I 1962 blev Kunstmuseet bygget i parken og i 1997 kom Musikhuset Esbjerg til. I 2009 fik Byparken sit nuværende udseende med udflugtslegeplads og plateauer til kunst og ophold.Projektkonkurrencen for fremtidens bypark er udarbejdet i et samarbejde mellem de kommunale forvaltninger under Teknik & Miljø- og Kultur & Fritid, Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Statens Kunstfond. Sidstnævnte har bidraget med 75.000 kroner, der er øremærket til at honorere de kunstnere, der har indgået i konkurrencen.

Foruden støtten fra Statens Kunstfond har konkurrencen kostet Esbjerg Kommune 750.000 kroner. De to hold af landskabsarkitekter, der efter konkurrencens første runde blev bedt om at udarbejde et forslag, er hver blevet honoreret med 230.000 kroner.
Vinderprojektet er også udformet som en fysisk model, der vil blive udstillet på Esbjerg Rådhus fra på torsdag den 20. juni.  Visualisering: Byens Bjerg
Vinderprojektet er også udformet som en fysisk model, der vil blive udstillet på Esbjerg Rådhus fra på torsdag den 20. juni. Visualisering: Byens Bjerg

Byens bjerg

Vinderforslaget inddeler byparken i de tre hovedområder Kløften i vest, Skrænten i midten og Plateauet i øst.

Kløften udgør den vestlige del af parken, der skæres igennem af Hulvejen. Det vil vejen fortsat gøre, men den skal indsnævres og der skal laves en tættere beplantning, så vejen bliver mindre synlig.

Ved Skrænten i det midterste område af parken vil man fastholde amfi-anlægget, men de nuværende siddepladser skal omlægges og støbes i beton, mens den nuværende scene skal byttes ud med et stort spejlbassin, der om vinteren kan omdannes til en skøjtebane og ved særlige lejligheder tømmes for vand, så pladsen fortsat kan fungere som scene.

Plateauet er navnet på den østlige del af parken, der er centreret omkring legepladsen. Ved at forhøje en del af terrænet i det sydøstligste hjørne af parken vil man udvide området, så der bliver bedre plads til aktiviteter og leg.

Også sydsiden af Esbjerg Kunstmuseum står for tur. Her vil man skabe plads til udeservering ved at udvide grusarealet.

Repræsentanter fra vinderholdet var tirsdag i Esbjerg for at deltage i kåring. Holdet består af arkitektfirmaet Henning Larsen, de tyske landskabsarkitekter Topotek1, Esbjerg-firmaet Ingeniør?ne og billedkunstneren Eva Koch. Foto: André Thorup

Kommunal begejstring

Forslaget vakte begejstring hos borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

- Jeg faldt især for de helheder, som vinderholdet har formået at skabe i området. Det vil være med til at styrke parkens såvel som områdets identitet, og de mange brugere vil med sikkerhed tage godt imod en park af denne kaliber. Jeg glæder mig meget til at skulle løfte samarbejdet ind i en realiseringsfase, lød det fra borgmesteren.

Han har haft sæde i dommerkomitéen sammen med formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) og repræsentanter fra Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og to fagdommerne i form af en landskabsarkitekt og en billedkunstner.

Teknik & Byggeudvalgets formand var ligesom borgmesteren imponeret over vinderprojektet.

- Det er et meget spændende projekt, og det er hårdt tiltrængt, at byparken får et løft. Lige nu bærer parken præg af, at vi i en årrække har afventet den her konkurrence, og derfor ikke har foretaget nogle investeringer i området, siger Søren Heide Lambertsen.

Den eksisterende legeplads i det sydøstlige område af Esbjerg Bypark foreslås udvidet og indrammer af en lille vandbassin. Illustration: Byens Bjerg
Den eksisterende legeplads i det sydøstlige område af Esbjerg Bypark foreslås udvidet og indrammer af en lille vandbassin. Illustration: Byens Bjerg

Hvad med regningen?

Projektkonkurrencen for fremtidens bypark er udarbejdet i et samarbejde mellem de kommunale forvaltninger under Teknik & Miljø- og Kultur & Fritid, Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Statens Kunstfond. Sidstnævnte har bidraget med 75.000 kroner, der er øremærket til at honorere de kunstnere, der har indgået i konkurrencen.

Foruden støtten fra Statens Kunstfond har konkurrencen kostet Esbjerg Kommune 750.000 kroner. De to hold af landskabsarkitekter, der efter konkurrencens første runde blev bedt om at udarbejde et forslag, er hver blevet honoreret med 230.000 kroner.

Selvom stregerne til fremtidens centrale bypark nu er tegnet, er det ikke ensbetydende med, at gravemaskinerne kører ind i området i morgen. Før projektet kan realiseres, skal der findes 25 millioner kroner.

Forslaget tages med til efterårets budgetforhandlinger. Adspurgt erkender formand for Teknik & Byggeudvalget dog, at projektet næppe bliver aktuelt lige foreløbigt.

- Finansieringen kommer nok til at lade vente på sig. Vi kommer næppe til at kunne fremtrylle 25 millioner kroner i næste budgetperiode, men nu tager vi det med, og så kigger på vi på det, siger Søren Heide Lambertsen.

Materialet fra vinderforslaget blev gennemgået omhyggeligt at de fremmødte i musikhuset. Foto: André Thorup
Materialet fra vinderforslaget blev gennemgået omhyggeligt at de fremmødte i musikhuset. Foto: André Thorup
Forslaget beriger byen ved at tilbyde et ambitiøst havearkitektonisk rum med stor formbevidsthed og sammenhængskraft i god dialog med den danske havearkitektoniske tradition, hedder det i begrundelsen. Illustration: Byens Bjerg

Dennis Holm fra Henning Lassen Arkitekter takkede på vegne af hele vinderholdet. Foto: André Thorup
Dennis Holm fra Henning Lassen Arkitekter takkede på vegne af hele vinderholdet. Foto: André Thorup
Foto: André Thorup

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce