Anerkendelse til Konservatoriets Pigekor

Konservatoriets Pigekor jublede over anerkendelsen fra Esbjerg Kommune, som borgmester Jesper Frost Rasmussen overleverede med rosende ord. Meget rørende brød koret spontant ud i en sang som tak til borgmesteren. Privatfoto: Tina Pedersen.

Anerkendelse til Konservatoriets Pigekor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sommer strøg Konservatoriets Pigekor til tops ved World Choir Games i Sydafrika til stor glæde hjemme i Esbjerg. Forleden fik de 52 piger endnu en anerkendelse, denne gang fra Esbjerg Kommune.

Esbjerg: Det er tre måneder siden, de 52 piger i Konservatoriets Pigekor satte fødderne på esbjergensisk jord efter at have fejret triumfer og hentet guld i to kor-kategorier ved World Choir Games i Tshwane i Sydafrika, hvor omkring 16.000 korsangere fra 60 nationer over hele verden dystede på stemmer og koreografi.

Korets resultater udløste mange skulderklap og rosende ord, og forleden landede endnu en hædrende anerkendelse til koret - denne gang fra Esbjerg Kommune. Efter 2. behandlingen af det kommunale budget i byrådssalen sneg borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sig fra rådhuset til en lynvisit på Musikkonservatoriet, hvor pigekoret holdt den årlige generalforsamling, og overraskede koret med en lille tale og en check.

- Det var en dejlig anerkendelse, og pengene skal vi nok bruge som et lille tilskud til den næste tur, vi skal på. Det bliver til European Choir Games i Gøteborg næste år - alle har jo fået blod på tanden ovenpå turen til Sydafrika, og der er sågar piger, vi egentlig skulle have sagt farvel til, der nu bliver i koret, fortæller korleder Lone Gislinge og fortsætter om den store betydning, hele oplevelsen har haft:

- Pigerne har rykket sig utroligt meget ovenpå turen til Sydafrika, og ud over, at det har givet et enormt boost i selvtilliden, at vi fik så høj placering - hvilket vi jo ikke havde regnet med - så har det også givet pigerne i koret en fælles referenceramme på tværs af aldersforskellen i koret. Vi har haft en fantastisk, fælles oplevelse og sammen med anerkendelsen giver det en enormt rygstød, vi har med os videre frem.

Stolthed i kommunen

Jesper Frost Rasmussen udtrykte på kommunens vegne stolthed over korets flotte præstationer i Sydafrika, hvor korets medlemmer også har knyttet venskaber, der er båret ud over det store stævne.

- Det har en stor værdi, at børn og unge på tværs af nationer knytter kontakter og lærer hinanden at kende - både på ude- og hjemmebane. Udsyn til omverdenen og globale samarbejder er noget, vi i Esbjerg Kommune har stort fokus på. Og det er glædeligt at se, når I allerede som unge borgere bidrager til det internationale perspektiv. Men for at en tur som den, I har været på, kan blive en succes, kræver det også opbakning fra omgivelserne. Jeg ved blandt andet, at fire forældre har været med på turen til Sydafrika som 'tanter'. Tak til jer for den frivillige indsats, lød det blandt andet fra Frost Rasmussen, inden han overrakte kommunens gave.

Anerkendelse til Konservatoriets Pigekor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce