Alex jagter tilbud for tusindvis af kroner: I kø 45 timer før åbningsfest i Power

Alex Løvbum (tv) var den første mand i køen, inden Powers åbning i Esbjerg fredag morgen. Sammen med Dennis Mortensgaard var han først ude af starthullerne allerede onsdag morgen og eftermiddag. Foto: Ken Mathiesen

Alex jagter tilbud for tusindvis af kroner: I kø 45 timer før åbningsfest i Power

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To fyre fra henholdsvis Hedensted og Jels var de to første tilbudjægere i køen før elektronik- og hvidevarekæden Powers stort anlagte åbning i Esbjerg fredag morgen.

Esbjerg: Cirka 45 timer.

Så lang tid før elektronikkæden Powers stort anlagte åbning i Esbjerg var den første kunde ankommet.

Klokken var således lidt over ti onsdag formiddag, da Alex Løvbum fra østjyske Hedensted med sin dyne og en luftmadras indtog førstepladsen i køen i et til formålet opstillet pavillontelt på parkeringspladsen ved City Nord.

Senere, omkring klokken 15.30 samme dag, fik han selskab af Dennis Mortensgaard fra Jels, og indtil åbningen fredag morgen klokken 07.00 ventes de to at få selskab af yderligere op imod 1.000 tilbudsjægere.

Både Dennis Mortensgaard og Alex Løvbum har lavet en liste over ting, de skal købe. Hvis alle indkøb kommer i hus har de hver især spenderet henholdsvis 10.000 og 38.000 kroner.

Det handler naturligvis om at spare stort i forhold til de vejledende priser, men der er efter deres mening også en sidegevinst ved tilværelsen i køen.

- Man hygger sig faktisk rigtig meget, og vi har eksempelvis planer om at få gang i noget brætspil senere, fortæller Alex Løvbum, der taler af erfaring.

Hver gang, også her i Esbjerg, får man en rigtig fin service.
Første kunde i køen

Nærmest luksuriøst

For næsten tre uger siden var han nummer tre i køen ved Powers åbning i Aalborg, og han har ligeledes før været med ved åbningen af kædens butikker i Aarhus.

- Hver gang, også her i Esbjerg, får man en rigtig fin service. I aftes kom der en ansat fra Power og spurgte, om vi var sultne. De sørger for vand, kaffe og morgenmad, og teltet her er nærmest luksuriøst, når man er i kø efter tilbud, fortæller Alex Løvbum.

Han er for tiden ledig, mens Dennis Mortensgaard er kontormand med fleksible arbejdstider.

Powerbutikken i Esbjerg, som åbner i det tidligere H & M-lejemål i City Nord ved siden af Bilka, er Powers butik nummer 16 i Danmark.

Alex jagter tilbud for tusindvis af kroner: I kø 45 timer før åbningsfest i Power

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce