Afasi-ramte får det lettere i sundhedssystemet

Fredag eftermiddag blev det store afasi-projekt officielt sat i gang. Det skete ved et arrangement på UC Syd i Esbjerg. På billedet ses fra venstre Lisbeth Oxholm Andersen (repræsentant for Trygfonden), overlæge Carsten Kock-Jensen (formand for projektets styregruppe), Susanne Lauth (sygeplejefaglig direktør ved SVS) og projektkoordinator Vivi Lund Jacobsen. Foto: SVS

Afasi-ramte får det lettere i sundhedssystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny "værktøjskasse" med forskellige kommunikationsredskaber skal sikre, at afasi-ramte fremover skal kommunikere på samme måde, hvad enten de behandles på sygehuset eller genoptrænes i kommunerne.

Esbjerg: Der godt nyt til afasi-ramte og deres pårørende. Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus deltager i et stort millionprojekt, der skal sikre disse borgere en bedre kommunikation på tværs af kommuner, sygehuse og institutioner. Der skal laves en "værktøjskasse" til kommunikation på området, og projektet blev officielt sat i gang fredag eftermiddag ved et arrangement på UC Syd i Esbjerg.

Her overrakte Trygfonden en check på tre millioner kroner, og regionsrådsformand Stephanie Lose (V) samt direktør ved Center for hjerneskade, Frank Humle, holdt taler. Nogle afasi-ramte fortalte bagefter deres personlige historier.

De støtter projektet
Trygfonden har doneret tre millioner kroner til projektet, der skal sikre en bedre kommunikation med afasi-ramte.Også Region Syddanmark støtter projektet økonomisk.

Sydvestjysk Sygehus er initiativtager til projektet, der også har deltagelse af Esbjerg Kommune, Varde Kommune, Syddansk Universitet, Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab Vest.

Den svære kommunikation

Hvert år rammes godt 4.000 danskere af afasi. De har svært ved at tale og tænke efter for eksempel en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Hjerneskaden bliver startskuddet til et langt forløb, hvor de møder sundheds-ansatte i en lind strøm - først på sygehusene; senere i kommunerne, hvor genoptræning og rehabilitering foregår. Indtil nu er de afasiramte blevet mødt af forskellige måder at kommunikere på. En sygehuslæge beder for eksempel en afasiramt om at blinke med øjnene som et ja til et spørgsmål, mens den samme borger senere bliver mødt af en fysioterapeut, der beder om et nik, eller en medarbejder på et bosted, der vil have et tryk i hånden som ja.

Nu skal der skabes ens måder at kommunikere på, og projektet vil i første omgang favne cirka 100 fagpersoner, som skal undervises i at bruge den nye værkstøjskasse, der også kan bruges af pårørende til afasi-ramte.

Afasi-ramte får det lettere i sundhedssystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce