Aarhus har fået et nyt fodboldhold med Esbjerg-spillere

Sådan ser logoet i Aarhus-Esbjerg United ud med en sæl og en vindmølle.

Aarhus har fået et nyt fodboldhold med Esbjerg-spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2017 blev FC Vestkysten stiftet, mens det nye hold hedder Aarhus-Esbjerg United. Begge hold er tilknyttet Fuglebakken KFUM.

Esbjerg: I den jyske hovedstad Aarhus findes der rigtig mange esbjergensere, som er under uddannelse, og som mødes i grupper, dyrker sport og har der rart med hinanden rent socialt.

I marts 2017 kunne JydskeVestkysten fortælle om et fodboldhold ved navn FC Vestkysten, stiftet af over 20 unge esbjergensere, og nu er der dannet et nyt hold, der ligesom FC Vestkysten er tilknyttet Fuglebakken KFUM med et lukket hold. Både FC Vestkysten og det nye hold betaler kontingent til Fuglebakken KFUM og træner og spiller kampe ved Ellekærskolen.

Det er primært Mikkel Nissen med assistance af fire-fem andre, der har taget initiativet til det nye fodboldhold, som trænes af Sune Østergaard, og som foreløbig tæller 19 spillere.

Initiativtager Mikkel Nissen (tv) sammen med træner Sune Østergaard. Foto: Frederik Orry
Initiativtager Mikkel Nissen (tv) sammen med træner Sune Østergaard. Foto: Frederik Orry

Fodboldholdets logo

En sæl og en vindmølle. Et rovdyr og et redskab. En effektiv undervandsjæger og en vedvarende energikilde. Det er præcis de egenskaber, som hver symboliserer en umættelig blodtørst og et enormt energiniveau, der har været udslagsgivende for deres placering i logoet for det nye fodboldhold: Aarhus-Esbjerg United.

Det fortæller holdets pr-medarbejder Frederik Orry, der er studerende på Danmarks Medie & Journalisthøjskole.

- Klubbens spillere er alle fra Esbjerg-området og har det tilfælles, at de studerer på Jyllands forkerte kyst. Her kan man kigge langt efter Blue Water Arena, Vandtårnet og Fanøfærgen, men vi støtter op om EfB, når esbjergenserne spiller i Aarhus eller når vi er hjemme på besøg hos forældrene i Esbjerg-området, siger Frederik Orry og fortsætter:

- Mange af spillerne på det lukkede hold i Aarhus-Esbjerg har en fortid i IF 92 og SGI, men klubbens talentspejdere har også besøgt eksotiske steder som Tjæreborg og Bramming i deres jagt på at finde de rette støvler til serie 5, smiler Frederik Orry.

Aarhus-Esbjerg United har også fået sponsorer i Blue Water Shipping, Berg Furniture (Bramming) og Træningsbutikken.dk. Da spillerne kommer fra Esbjerg-området (Esbjerg, Tjæreborg, Bramming og Andrup) stiller de op i blåt ligesom Vesterhavet, men i premieren var de dog i rødt.

Aarhus-Esbjerg United er kommet i en ren Aarhus-pulje.

Her er holdet fra Aarhus-Esbjerg United før deres første turneringskamp. Det er i bageste række fra venstre træner Sune Østergaard, Mathias Christensen, Anders Haven, Alexander Ohlsen, Jonas Christensen, Mikkel Nissen, Martin Tiddy og assistenttræner Lasse Mønsted. Forrest fra venstre Frederik Orry, Anders Knudsen, Frederik Vennick, Jacob Røn og Mikkel Kjær Christensen. Privatfoto

Annonce
Annonce