Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


AOF ruller yogamåtterne ud for junior

Yoga fokuserer på ro og balance i stedet for det hektiske tempo, som mange børn oplever i daginstitution, skole og til sport. Foto: AOF

AOF ruller yogamåtterne ud for junior

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: AOF lancerer til foråret for første gang yoga for børn. En træningsform med plads til alle og helt uden konkurrenceaspekter.

I første omgang var holdet rettet mod de tre-fem-årige, men på opfordring fra forældrene er målgruppen i stedet blevet ændret de børn i alderen fem-syv år.

På holdet vil der være fokus på værdier som venskab, hjælpsomhed og mod, men også med følelser som at være ked af det, glad eller rigtig sur. Igennem yogaen lærer børnene, hvad følelserne gør ved dem, og hvordan de kan håndtere disse følelser. Ved hjælp af yogaeventyr, bamseyoga, fantasi og leg kommer børnene desuden til at arbejde med at styrke krop, koncentration og kropsbevidsthed. I undervisningen inkluderes bamser, bobler og andre sjove ting til at stimulere børnenes sanser.

Holdets underviser, Rikke Sørine Lyngsø, er uddannet børneyogalærer ved YogaRollinger og har efterfølgende suppleret sin uddannelse med flere kurser inden for sanser, motorik, yoga og leg.

Yogaholdet har opstart den 1. marts og foregår torsdage fra klokken 16-17 frem til midten af april; i alt otte torsdage til en samlet pris på cirka 500 kroner.

Undervisningen foregår hos AOF, Hededammen 5 i Esbjerg, og holdet er kun for børn, men der er plads til, at mor og/eller far kan vente i kantinen.