Æresmedlem i Vestkystløbsudvalget bisat fra Zions Kirke


Æresmedlem i Vestkystløbsudvalget bisat fra Zions Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Gunnar Hansen, som sov stille ind på Hospice Sydvestjylland den 30. november, blev fredag bisat fra Zions Kirke, hvor sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed blandt andet omtalte Gunnar Hansens job som faktor i dagbladet Vestkystens bogtrykkeri i Norgesgade.

- Med sin behagelige og rolige facon skabte Gunnar Hansen et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, men han var også aktiv på andre områder. Det gjaldt Bogtrykmuseet i Borgergade, i Vestkystløbsudvalget og som deltager i gymnastik hos De gamle Drenge i Jerne, nævnte Niels Jørgen Kobbersmed.

De gamle gymnastikdrenges fane var stillet op i kirken, hvor der udover Gunnars nærmeste familie, venner og bekendte også var mange repræsentanter fra gymnasterne, Vestkystløbsudvalget og folk med relation til folkefesten i Vognsbølparken. Der var ligeledes mange fra Vestkystens Seniorklub/Bogtrykmuseet, som sagde et sidste farvel til Gunnar Hansen.

Bisættelsen blev i alt overværet af omkring 105 personer, deriblandt de to, som har været formænd for Vestkystløbet siden det første løb i 1975. Det er Gerhardt Kruse Hansen og Jens Lykke. Gerhardt gik også til gymnastik i Jerne sammen med Gunnar Hansen. Fra Vestkystløbsudvalget så man også Aage Jessen, Bruno Langer og Gyrith Laustsen.

Da højtideligheden var slut, takkede sønnen Gert for deltagelsen, de mange smukke kranse og buketter samt trøstende ord i en svær tid og indbød til mindesamvær på Restaurant Parken.

Æresmedlem i Vestkystløbsudvalget bisat fra Zions Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce