Årets landsbytosse er fra Sønderho


Årets landsbytosse er fra Sønderho

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det konservative byrådsmedlem Merete Engsted, Sønderho, er udpeget til årets Landsbytosse.

Hæderen uddeles af Landsforeningen Af Landsbysamfund, LAL, i formiddag i Nr. Vorupør i Thy.

Normalt er ordet tosse nedladende ment, men det er ikke tilfældet her. Tosse kommer af det oldnordiske ord thurse, som betyder kæmpe.

- Vi udpeger folk, der er »tossede« nok til at kæmpe for noget, selv om de har alle odds imod sig, siger LAL's formand Jytte Aa. Møller. Der er et hav af grunde til at vælge Merete Engsted, understreger hun.

Ud over at være kommunalpolitiker, er hun også bagerkone i Sønderho. Bagerforretningen viser, at der trods alt er liv i Sønderho - også uden for sæsonen. Det viser Brugsen og Børnehuset Bakskuld også. Og Servicekontoret, som er oprettet for at sikre en vis postservice og et sted til alt det ekstra, en landsbys befolkning har brug for: Kopimaskine, fax og frimærker.

Oprettet i 1987

</b>
-Merete Engsted var med, da Servicekontoret blev oprettet i 1987, og hun er med til at tænke kreativt, når der skal findes løn til den deltidsansatte, understreger LAL.

- Hun var med, da Bakskuld blev åbnet i den nedlagte skole. Hun var med, da Sønderho fik Vejprisen i 2001. Hun var med til at etablere Landdistrikternes Uge i Sønderho, hvor man nu tre år i træk i efterårsferien har åbnet landsbyen for gæster og hjemmefødninger sammen med landsbyer over hele landet, oplyser LAL.

Sønderho har turister i et omfang, der ikke forstås af folk, som bor udenfor turiststrømmene. På grund af de smukke huse er befolkningstallet konstant i fare. Husene købes af feriegæster, som kun bor der et par uger om året. Det truer landsbyen med udhuling.

Som lokalpolitiker og sønderhoning er Merete Engsted gået ind i den problematik. Kommunen bakker nu op med breve til husejerne, og der er håb om større grad af beboelse i Sønderho.

En ønskedrøm for turistkommunerne er, at feriehusejerne betaler skat, hvor de har købt helårshus.

Beboerforening

</b>
Merete Engsted er næstformand i beboerforeningen. Ikke nogen særlig glorværdig post, men én, der gør formanden roligere. For: »Det er så skønt at have en næstformand, hvor man kan stole på, at tingene bliver gjort«.

En af beboerforeningens mærkesager er sundhedsservice og lægekonsultation. Dertil behøves et godt rum og et venteværelse. Det arbejdes der på.

-LAL har i flere år haft Merete Engsted som foreningens repræsentant i Ribe, og vi kårer med glæde en usædvanlig næstformand i en hårdt arbejdende beboerforening, siger Jytte Aa. Møller.

Årets landsbytosse er fra Sønderho

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce