Årelange straffe for våbenbesiddelse på Stengårdsvej

Fire mænd er ved Retten i Esbjerg blevet dømt i en sag om våbenbesiddelse på Stengårdsvej i oktober sidste år. Arkivfoto: JV

Årelange straffe for våbenbesiddelse på Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire mænd blev ved Retten i Esbjerg fundet skyldige i våbenbesiddelse. De blev til gengæld ikke dømt efter den såkaldte bandeparagraf, der ville have fordoblet længden på straffene. Anklagemyndighed overvejer anke.

Esbjerg: Der blev knuget hænder og fældet tårer, da retsformand Henrik Tosti fredag eftermiddag afsagde dom i en sag, hvor fire mænd var tiltalt for våbenbesiddelse og bandeaktivitet på Stengårdsvej. Retslokalet var fyldt til sidste plads - og mere til - af familie og venner til de fire tiltalte, og tilhørerne kunne ligesom de tiltalte både glæde og ærgre sig over dommen.

Domsmandsretten fandt alle fire skyldige i våbenbesiddelse, men til gengæld blev de ikke dømt efter den såkaldte bandeparagraf, som anklager Rikke Brændgaard-Nielsen ellers havde påstået.

De fire var sammen med en femte og ikke-identificeret mand 18. oktober om aftenen i en kælder under en boligblok på Stengårdsvej, og her havde politiet opsat videoovervågning.

Det blev således filmet, at mændene gik rundt i den smalle kældergang med en pistol, som sammen med en pose med syv patroner blev gemt i en ventilationsskakt og ovenpå et kabelskab. Da politiet senere ransagede kælderen, blev der fundet yderligere en pistol samt adskillige slag- og stikvåben.

De dømte
21-årige Walid Iyad Jarad blev idømt tre års ubetinget fængsel. I hans tilfælde ville en af dommerne frifinde.22-årige Ali Manaar-Khafaf blev idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel.

23-årige Abdulghani Arkan Atout og Abdullahi Mustafa Ibrahim Mohamed blev begge idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Walid Iyad Jarad bad om betænkningstid vedrørende en eventuel anke af dommen, mens de tre øvrige modtog deres domme.

Ikke en bande

Det lykkedes politiet at identificere fire af personerne, og to af dem blev anholdt dagen efter, mens de to sidste først blev fundet i henholdsvis november og januar.

En 22-årig mand erkendte våbenbesiddelsen i kælderen, mens de tre andre nægtede sig skyldige. En forklarede, at han slet ikke havde været der, mens de to andre påstod, at de ikke havde kendskab til, at den 22-årige havde en pistol.

På det tidspunkt havde der været sammenstød mellem en gruppering på Stengårdsvej og en anden gruppe, som politiet betegner som Kvaglundbanden.

Anklagemyndigheden ville knytte de fire mænd til Stengårdsvej-gruppen, og have dem dømt efter den såkaldte bandeparagraf, hvilket ville have fordoblet deres straffe, men det fandt domsmandsretten ikke belæg for på baggrund af det fremlagte bevismateriale.

Dommerne vurderede heller ikke, at kælderen var at betegne som et offentligt tilgængeligt sted, som anklageren også påstod, hvilket også ville have skærpet straffen. Anklagemyndigheden overvejer nu en eventuel anke til landsretten.

Årelange straffe for våbenbesiddelse på Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce