46 uheld på fire år: Esbjergs vejnet har fået to sorte pletter

Til august venter der Teknik & Byggeudvalget en pulje på knap 5,4 millioner kroner, der skal prioriteres til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger såsom vejindsnævringer og vejbump. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

46 uheld på fire år: Esbjergs vejnet har fået to sorte pletter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sortpletudpegning i Esbjerg Kommune har givet udslag to steder i Esbjerg Ø. En række nye tiltag skal sikre bedre trafiksikkerhed.

Esbjerg: 38 uheld på fire år, hvoraf 12 har medført personskade. Sådan lyder uheldsstatistikken på Strandby Kirkevej mellem Storegade og Frejas Alle. Antallet af politiregistrerede uheld på den cirka en kilometer lange strækning har fået advarselslamperne til at blinke.

Det afslører en ny trafikal sortpletudpegning for Esbjerg Kommune. Opgørelsen udpeger strækninger, hvor der er sket minimum fem personskadeuheld på 500 meter eller kryds, hvor der er sket minimum fire personskadeuheld. Og Strandby Kirkevej er ikke alene om at have et plettet ry.

På Storegade er der på den cirka 400 meter lange strækning mellem Ringen og Grundtvigs Alle politiregistreret otte personskadeuheld fra 2014 til 2018. Også her har antallet af ulykker givet anledning til en sort plet.

Tallene kommer bag på formand for Teknik & Byggeudvalget.

- De sorte pletter markerer, at der er enkelte steder, hvor der er sket mange uheld. Og selvom det ikke nødvendigvis kommer som en overraskelse, at der har været ulykker på lige præcis de her to strækninger, så er jeg alligevel overrasket over at se tallene sort på hvidt. Det gør indtryk, siger Søren Heide Lambertsen (S).

Trafiksikkerhed
En sortpletudpegning udpeger strækninger, hvor der er sket mindst fem personskadeuheld på 500 meter og kryds, hvor der er sket mindst fire personskadeuheld.

Der er i budgettet for 2020 afsat 5.383.600 kroner til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, der prioriteres af Teknik & Byggeudvalget ud fra faktorer som netop personskadeuheld, men også skoleveje, utryghed, antallet af lette trafikanter, ønsker fra borgere, lokalråd, grundejerforeninger, skoler m.fl.

Sagen vil blive behandlet på et møde i Teknik & Byggeudvalget til august.

Nye tiltag kan være på vej

Når udvalget kommer tilbage fra sommerferien, venter der en pulje på knap 5,4 millioner kroner, der skal prioriteres til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i 2020.

En del af de penge foreslår forvaltningen, at man bruger på at udarbejde en uheldsanalyse og et skitseforslag til en trafiksanering af Strandby Kirkevej. På Storegade vil man til en start nøjes med at holde den plettede strækning under observation, fordi man for nyligt har etableret nye helle-anlæg og først vil se, om de har en effekt.

De sorte pletter er ikke de eneste steder, der er brug for en opgradering af trafiksikkerheden. Forvaltningen har blandt andet kig på Vestergade i Esbjerg Ø og på Skindermarksvej i Ribe, hvor beboerne er plaget af høj fart og meget gennemkørende trafik, og der ønsker fartdæmpning.

På Kvaglundskolen Signatur drømmer man om en af de såkaldte "Kys & Kør"-zoner ved Askekrattet. Den blinde vej ned mod skolen er især om morgenen udfordret af tæt trafik, når forældre sætter børn af samtidigt med, at minibusserne skal aflevere elever til specialafdelingen.

Ønskelisten er lang

På Frodesgade ved Kirkegade er der i myldretidstrafikken ofte flere cyklister, end der er plads til på ventearealet i krydsnings-hellen. Det betyder, at cyklisterne ofte ender helt eller delvist ude på kørebanerne. Det vil man afhjælpe ved at udvide helle-anlægget.

- Der er flere gode projekter på ønskelisten i år, og det er altid dejligt at have penge til at prioritere nye tiltag. Især når det handler om trafiksikkerhed, for det er virkelig noget, man kan se og mærke en effekt af, siger Søren Heide Lambertsen.

Udvalgsformanden tager også selv et forslag med til forhandlingsbordet.

- På Stormgade ved tankstationen nær Gl. Vardevej er oversigtsforholdene ved ind- og udkørslen langt fra optimale. Området opleves som værende meget usikkert, og jeg har derfor bedt forvaltningen om at undersøge, om det er noget, vi kan forbedre, siger Søren Heide Lambertsen.

46 uheld på fire år: Esbjergs vejnet har fået to sorte pletter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce