27 elever begynder i kommunens klasser for ordblinde

Skolelederen er glad for antallet af ansøgninger til ordblindeklasserne på Spangsbjergskolen Cosmos, selvom der gerne må komme flere til 9. klassen. Her er der indtil videre kun tilmeldt 6 elever. Arkivfoto

27 elever begynder i kommunens klasser for ordblinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første tidsfrist er overskredet for at tilmelde sit barn Esbjerg Kommunes nye ordblindeklasser på Spangsbjergskolen Cosmos. Alle pladser er endnu ikke besat, og derfor kan man stadig ansøge om at blive optaget i en af klasserne for ordblinde elever.

Esbjerg Kommune: Ordblinde elever fra 7., 8. og 9. klasserne bliver i det nye skoleåret samlet på Spangsbjergskolen Cosmos. Her har Esbjerg Kommune valgt at oprette en klasse på hver af de tre årgange med udelukkende ordblinde elever.

Nu har Spangsbjergskolen Cosmos modtaget ansøgninger fra kommende elever, og kan derfor fortælle, hvor mange elever hver klasse vil få.

- På nuværende tidspunkt bliver der 14 elever på 7. årgang, 7 elever på 8. årgang og 6 elever på 9. årgang. Vi er godt tilfredse med antallet af ansøgninger, og vi er glade for, at vi kan komme i gang på alle tre årgange. Vi har endnu ikke lukket for tilmeldingen, men vi har haft den første frist i tilfælde af, at der var for mange ansøgere. Men det betyder, at man stadig kan nå at sende en ansøgning om optag til en af klasserne, siger Morten Mærsk Schmidt, skoleleder for Cosmosskolerne.

I hver klasse må der maksimalt være 16 elever.

Tonede linjer
  • Ordblinde elever fra 7., 8. og 9. klasserne bliver efter sommerferien samlet i tonede linjer på Spangsbjergskolen Cosmos.
  • Her er der plads til maksimalt 16 elever i hver klasse.
  • Lige nu er der tilmeldt 14 elever i 7. klasse, 7 elever i 8. klasse og 6 elever i 9. klasse.
  • Den 18. juni vil der være fælles introduktionsarrangement for de ordblinde elever på Spangsbjergskolen Cosmos.

Kurser og kompetenceudvikling

Selvom næste skoleår begynder om knap to måneder, er der endnu ikke en fastlagt plan over undervisningen for de kommende elever.

- Undervisningen er stadigvæk i planlægningsfasen. Men vi har blandt andet fået vejledning af kommunens ordblinderådgivere og ordblinde.dk om, hvad der skal til for at opkvalificere vores lærere til at undervise ordblinde elever. Derfor får lærerne et kursus lige efter sommerferien, og over tid vil der være kompetenceudvikling, så lærerne kommer på flere kurser. Den løsning er jeg på ingen måde bekymret for, da det er kompetente lærere, som virkelig brænder for opgaven, siger Morten Mærsk Schmidt.

27 elever begynder i kommunens klasser for ordblinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce