15 mål mod i tre kampe: Energy skal have lappet den sønderskudte defensiv

Esbjerg Energy har lukket et hav af mål ind i de seneste tre kampe. Det skal der rettes op på i fredagens hjemmekamp mod førerholdet Rungsted. Foto: Chresten Bergh

15 mål mod i tre kampe: Energy skal have lappet den sønderskudte defensiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele 15 gange har Energy måttet hente pucken ud af eget net i de seneste tre kampe. Det er ikke godt nok, siger back Anders Krogsgaard.

Målfest: 3-6 mod Aalborg, 4-3 i Rødovre og senest 4-6 mod Frederikshavn. Selvom det blev til en overtidssejr i Rødovre, er målene væltet ind hos Esbjerg Energy i de seneste tre kampe. Hele 15 mål er gået ind, hvilket giver et snit på fem mål mod per kamp.

Så bliver det svært at vinde ishockeykampe. Det er back Anders Krogsgaard hos Esbjerg Energy også godt klar over.

- Det er ikke godt nok. Vi lukker for mange mål ind i øjeblikket, og det gør, at vi ikke får de resultater, som vi skal bruge, siger han.

I den seneste kamp var det primært powerplaymål, som holdet fik imod, men derudover har Anders Krogsgaard svært ved lige at sætte fingeren på, hvor det går galt.

- Vi står jo tydeligvis ikke stærkt nok i egen zone til at kunne hjælpe vores målmand tilstrækkeligt, og det er hele vejen rundt på holdet. Vi er alle om at lave mål, og vi er også alle om at forsvare, siger han.

Optakt
Ishockey, ligaen

Fredag kl. 19.00: Esbjerg Energy - Rungsted Seier Capital

JV tipper: 3-4

Ligaens mest scorende hold venter fredag

Derfor er der også blevet arbejdet hårdt til træningerne onsdag og torsdag for at få lappet lidt sammen på den hullede defensiv, inden ligaens mest scorende hold kommer på besøg fredag aften: Førerholdet Rungsted Seier Capital.

- Vi forsøger at stå sammen og at ændre noget negativt til noget positivt. Det håber vi på, at det allerede giver et udfald mod Rungsted fredag, fortæller Anders Krogsgaard.

Er du overrasket over, at det er gået i den negative retning igen i de seneste tre kampe, efter det ellers så ud til, at I var ved at finde noget momentum?

- Jeg ved ikke, om vi er overraskede. Mennesker kan lave fejl, men vi må bare arbejde sammen på at skabe et bedre resultat og se, om vi kan slutte godt af inden landskampspausen. Her får vi en mulighed for at bygge videre ude i klubben til den næste part af sæsonen, siger han.

15 mål mod i tre kampe: Energy skal have lappet den sønderskudte defensiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce