15-årige Kasper døde: Kommission offentliggør rapport om ulykke på Tjæreborg Station

Jernbaneovergangen, hvor den 15-årige Kasper Bloch Lange mistede livet, ser nu ud til at blive lukket. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard

15-årige Kasper døde: Kommission offentliggør rapport om ulykke på Tjæreborg Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 15-årige Kasper Bloch Langes tragiske død på Tjæreborg Station i august 2017 har Havarikommissionen nu færdiggjort sin rapport om ulykken. Konklusionen er, at overgangen i Tjæreborg burde have været bedre sikret eller nedlagt. Ministeren har bedt Banedanmark om at tage affære.

Esbjerg: Den 10. august 2017 klokken 14.43 blev 15-årige Kasper Bloch Lange ramt af et gennemkørende tog i perronovergangen på Tjæreborg Station. Den unge dreng døde af sine kvæstelser.

Ulykken efterlod byen i sorg og fik både borgere og politikere til at forlange bedre sikkerhed på den lille station, hvor passagererne indtil da havde været nødt til at krydse spor 1, hvor der kom gennemkørende tog, for at nå over til spor 2.

Selvom Banedanmark fra start havde meldt ud, at sikkerheden var i orden, blev der umiddelbart efter ulykken sat ekstra advarselsskilte op, og i december udfasede man de farlige krydsninger i forbindelse med køreplansskiftet. Men sikkerheden kan og bør forbedres yderligere, lyder konklusionen fra Havarikommissionen, en uafhængig undersøgelsesmyndighed for jernbaneulykker, der netop har offentliggjort sin rapport om ulykken.

I rapporten konkluderer kommissionen, at overgangen i Tjæreborg, og lignende overgange i niveau, hvor de tilladte hastigheder er over 140 kilometer i timen, burde have været nedlagt eller som minimum bedre sikret.

Sagen kort
I august døde en 15-årig dreng på Tjæreborg Station, da han blev ramt af et gennemkørende tog. Blot to uger tidligere var det samme sket for en 17-årig dreng på Bred Station på Fyn. De to dødsulykker fik transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at kræve en redegørelse fra Banedanmark. Den viste, at der de sidste fem år havde været 105 lignende nærvedshændelser.Flere har udtrykket ønske efter mere sikkerhed på stationer, hvor passagerer skal igennem perronovergange. Blandt andet sendte borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V), et brev til Banedanmark på vegne af hele byrådet.

I juni færdiggjorde Banedanmark en risikovurdering af perronovergangene på danske stationer. Heri konkluderede man, at det både ville højne sikkerheden markant og være samfundsmæssigt rentabelt af opsætte gangbroer ved blandt andre Tjæreborg.

Begge rapporter afventer nu politisk stillingtagen. Det sker på den anden side af sommerferien.

Ministeren kigger på sagen

I rapporten peger Havarikommissionen desuden på, at muligheden for at nedlægge perronovergangen på Tjæreborg Station og i stedet etablere en ny perron på den nordlige side af banen med adgang via den eksisterende stitunnel øst for Tjæreborg Station slet ikke har været undersøgt.

Det har Transport-, bygnings- og boligministeren derfor bedt Banedanmark om at gøre. Ministeren vil desuden tage en politisk drøftelse af rapportens anbefalinger med partierne.

- Jeg tager Havarikommissionens konklusioner meget alvorligt, og jeg vil nu bede Banedanmark om at se nærmere på kommissionens anbefalinger og undersøge muligheden for at højne sikkerheden på Tjæreborg Station, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

I juni færdiggjorde Banedanmark også selv en risikovurdering af perronovergangene på danske stationer som følge af dødsulykken. Konklusionen var, at en gangbro ville kunne øge sikkerheden ved Tjæreborg Station betydeligt. Rapporten er endt i Folketingets transportudvalg, hvor politikerne efter sommeren skal gennemgå Banedanmarks vurderinger og beslutte, om der skal bruges penge på gangbroer ved Tjæreborg, Holsted, Lindholm og Gelsted Stationer.

15-årige Kasper døde: Kommission offentliggør rapport om ulykke på Tjæreborg Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce