Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

15-årig blev dræbt af tog på Tjæreborg Station

Flere har lagt blomster på Tjæreborg Station, hvor den 15-årige mistede livet. Foto: H.C. Gabelgaard

15-årig blev dræbt af tog på Tjæreborg Station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En dreng mistede torsdag eftermiddag livet, da han blev ramt af et tog på Tjæreborg Station.

Det drejer sig om den 15-årige Kasper Bloch Lange fra Tjæreborg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 14.46.

Kasper Bloch Lange gik over skinnerne ved et overgangssted på stationen, som man bruger, når man vil over på en anden perron.

Her blev han ramt af et gennemkørende tog og blev dræbt på stedet.

De pårørende er underrettet.

Havarikommissionen skal nu undersøge årsagen til ulykken.

Det er anden gang på to uger, at en dreng mister livet ved at blive påkørt af et tog.

Natten til fredag den 28. juli blev en 17-årig dreng påkørt og dræbt af et tog ved Vissenbjerg på Fyn.

Ulykken skete, efter at drengen sammen med en gruppe venner var ankommet med et tog til den lille stationsby Bred.

Sammen med nogle kammerater havde han været i Odense. De stiger af på Bred Station og vil krydse sporene.

Kammeraterne når over, mens der er grønt, men da den 17-årige skal krydse sporene, er lyset skiftet til rødt.

Selv om kammeraterne råber, at han skal blive på sin side af skinnerne, vælger han at krydse sporene og bliver ramt af toget.

Banedanmark vurderer sikkerheden på farlige stationer