Ella's flytter og overtager pølsebod på Torvet

Når Danbolig flytter til deres nye lokaler, rykker håndværkerne ind, så Sisse Ingeberg kan åbne sin cafe i lokalerne. Foto: Karina Øhlenschlæger

Ella's flytter og overtager pølsebod på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter to år i Kræmmergade flytter Ella's Coffee Shop tættere på Torvet, og ejeren overtager den nye pølsebod.

Varde: For lidt plads. Det er grunden til at Sisse Ingeberg, indehaver af Ella's Coffee Shop, nu flytter sin café fra Kræmmergade til de lokaler, hvor DanBolig lige nu holder til i Smedegade.

- Jeg skal bruge mere plads. Vi vidste godt, at det var et sted at starte, da vi åbnende i Kræmmergade for to år siden, og så ville vi se, om det kunne bære. Det kan det, men det kan lokalerne ikke, hvis det stadig skal være sjovt at have café, siger Sisse Ingeberg.

I de nye lokaler, som DanBolig fraflytter for at rykke i nye lokaler i rundkørslen ved Føtex, får hun mere plads til gæster, mere lagerplads og der etableres kundetoilet i kælderen.

Hvis alt går vel, satser hun på at kunne åbne til januar. Hun overtager lokalerne den 1. december, men der skal først lukkes af til første sal og et par andre ting, før hun kan flytte cafeens inventar.

I de nye omgivelser kommer der også et nyt menukort, men det kort holder hun tæt til kroppen lidt endnu.

Pølseboden

Ikke nok med at hun får en større café, så har Sisse Ingeberg også budt ind på - og har fået - den nye pølsebod på Torvet i Varde. Hun er klar til at lange pølser over disken, når boden er færdig - det bliver først i det nye år, for pølseboden skal lige bygges først.

At hun får en pølsebod, er en drøm - hun ville gerne have budt på den tidligere.

- Vi ville gerne have haft den fra starten, dengang vi startede Ella's. Vi synes, der mangler noget liv, siger Sisse Ingeberg, der går efter også at holde boden åbent, når der er mennesker på Torvet til arrangementer - eksempelvis når motorcyklerne er der skærtorsdag. Desuden skal boden være en del af nattelivet i weekenden, så byturen kan rundes af med en hotdog eller en pølsemiks.

Hun vil også lege lidt med menuen, så der kommer gourmethotdogs, der tematisk passer ind i årstiden eller til de arrangementer, der er i byen.

Ansatte

Indtil nu har Sisse Ingeberg været eneste medarbejder i sin café, hvor hendes mand giver en hånd med det praktiske. Med de mange nye tiltag og åbent to steder, skal hun have ansatte, noget der ikke er nyt for hende, der hun tidligere har været leder.

Ella's flytter og overtager pølsebod på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce