Virksomheder skriger efter lærlinge - de er bare ikke på vej

Der kommer til at mangle lærlinge de kommende år, vurderer flere parter. Arkivfoto

Virksomheder skriger efter lærlinge - de er bare ikke på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale håndværkere har hårdt brug for at uddanne flere lærlinge. Men i år er der er kun startet fire nye på tømreruddannelsen i Haderslev.

Haderslev: Fire elever. Så mange eller måske rettere få starter på tømreruddannelsen på Aabenraas Tekniske Skoles afdeling i Haderslev. Det er langt under normalen, og det er en nedslående nyhed for de virksomheder, der mangler arbejdskraft.

- Vi har i øjeblikket 12-13 lærlinge, og det er egentlig pænt, men som jeg kan forstå, så er der færre og færre, der starter på uddannelsen, og det er jo ærgerligt. For vi har brug for flere nu, og der skal bruges flere hænder i fremtiden, siger Lars Wolf, tømrermester i CAWO A/S.

Men lærlingene er ikke på vej, og det betyder, at Aabenraas Tekniske Skole har lavet et nyt system, hvor elever, som indenfor et år har forladt enten 9. eller 10. klasse, starter på et grundforløb 1. Her har eleverne endnu ikke valgt den endelige retning, men de får et indblik i forskellige fag, som de så senere kan vælge.

- Eleverne får prøvet sig af og finder ud af, hvad de vil. Tidligere lavede mange elever et omvalg undervejs i uddannelsen, og der var også et stort frafald. Det undgår vi forhåbentlig med dette system, siger Jan Klement, der er afdelingschef på Aabenraas Tekniske Skole.

På det nye grundforløb 1 starter cirka 56 elever i Haderslev senere på måneden, lyder det fra Jan Kleemann.

Virksomheder opfordres til at lede i egne rækkerDet er utvivlsomt, at der kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Ifølge Dansk Industri hænger det blandt andet sammen med, at generationen af ældre faglærte, der i disse år går på pension, ikke bliver modsvaret af samme antal fra yngre generationer. Det er problematisk for virksomhederne.

- I Treparsaftalen fra 2016 blev der sat et mål for, hvor mange flere praktikpladser der skal oprettes. Det læger et pres på virksomhederne,hvis der ikke nødvendigvis er samme antal personer til at vælge de ekstra pladser, siger Lone Folmer Berthelsen, der er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri. Hun nævner, at der inden for nogle fag også kan være både faglig og geografisk ubalance. Eksempelvis er der nogle fag, som egentlig er populære, men hvor der ikke er praktikpladser, og så er der fag med tomme lærepladser, der bare ikke er populære eller kendte nok.

De fire nye tømrerelever, der senere på måneden starter på tømreruddannelsen i Haderslev er alle unge og kommer næsten direkte fra folkeskolen. Det er den type, de fleste virksomheder typisk fisker efter, men der kan være andre fisk at fange i egen andedam. Dansk Industri opfordrer sine medlemmer til at kigge lidt bredere, når de skal finde arbejdskraft.

- Virksomhederne skal først og fremmest være mere synlige. Hvis ikke de gør opmærksom på, at de mangler hænder, så ser de unge det heller ikke. Noget andet er, at de måske allerede har ufaglærte ansat, som kan tage de her pladser. Dem må de også gerne kigge efter. Så der er mulighed for, at der kan søges bredere, siger Lone Folmer Berthelsen.

Virksomheder skriger efter lærlinge - de er bare ikke på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce