Fødderne er kroppens kort: Anna Mette er zoneterapeut

Anna Mette Steffensen lovede sig selv, at hun ville åbne sin egen klinik - Klinik Solkær - inden hun blev 43. Hun åbnede den to dage inden. Foto: Stine Hygum

Fødderne er kroppens kort: Anna Mette er zoneterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anna Mette Steffensen har åbnet Klinik Solkær i Starup. Her er der fokus på zoneterapi og derudover har hun også en basisuddannelse i kinesiologi.

STARUP: Når man træder ind i Anna Mette Steffensens behandlerrum i hjemmet i Starup, så kan man ikke undgå at bemærke, at væggene er lyserøde.

- Det er min yndlingsfarve. Det har det altid været, siger hun og afslører, at hendes værelse i barndomshjemmet i Solkær havde samme farve.

Klinikkens navn, Klinik Solkær, er netop en hilsen til stedet, hvor hun voksede op.

Det er nu godt tre måneder siden, at Anna Mette Steffensen åbnede Klinik Solkær, som har fået plads i et af værelserne i familiens villa.

Oprindeligt er Anna Mette Steffensen uddannet grafiker, men da hun blev færdiguddannet var der ikke mange af den slags job i Sønderjylland.

- Så jeg har været i butik i mange år, siger Anna Mette Steffensen, der stadig hjælper i et par af byens butikker, når der er behov for det og hun kan passe det ind med Klinik Solkær.

Anna Mette Steffensen
Indehaver af Klinik Solkær. Uddannet grafiker og zoneterapeut.Har desuden basis uddannelsen i kinesiologi.

Gift med Kent. Sammen har de tre børn. Mads på fem, Louise på 11 og Kamilla på 14.

Derudover tæller familien også katten Sara.

Anna Mette er desuden frivillig instruktør i Opstrammeren, hvor hun i en årrække har undervist i mave, balle og lår samt puls/styrke.

Man kan se mere om Klinik Solkær på Facebook.
Indenfor zoneterapien kalder man fødderne for kroppens kort. Anna Mette Steffensen er indehaver af Klinik Solkær, som man kan læse mere om på Facebook. 
Foto: Stine Hygum
Indenfor zoneterapien kalder man fødderne for kroppens kort. Anna Mette Steffensen er indehaver af Klinik Solkær, som man kan læse mere om på Facebook. Foto: Stine Hygum

Når ideen opstår

Anna Mette Steffensen siger selv, at der ikke er langt fra tanke til handling i hendes liv.

Det var under en behandling hos en kinesiolog, at hun kunne mærke, at det også var en vej hun skulle.

- Det sagde kinesiologen, som jeg var hos også, at hun synes, at jeg skulle, siger Anna Mette Steffensen og fortsætter:

- Jeg var så heldig, at jeg kunne gå i gang ned basisuddannelsen allerede ugen efter, siger hun.

Anna Mette Steffensen beskriver kinesiologien som et redskab til at spørge kroppen om, hvad man skal eller hvad der er galt.

- Man kan ikke spørge kroppen om, hvad man skal gøre. Man kan kun spørge den om noget, som den kan svare ja eller nej til, siger hun.

Anna Mette Steffensen tog basisuddannelsen i kinesiologi i 2015 og siden har hun også uddannet sig til zoneterapeut. Og netop zoneterapien er hendes fokus i Klinik Solkær.

Beslutningen om at starte på zoneterapiuddannelsen var nærmest kun et klik væk.

- Jeg sad en aften i sofaen og søgte på zoneterapiuddannelsen. Dagen efter var der opstart af et nyt hold, siger hun.

Fødderne er et kort

Anna Mette Steffensen kalder fødderne for kroppens kort.

- Når man trykker på fødderne, så kan man forbedre funktionen et andet sted. Det er sådan, at dine fødder inderholder et kort over din krop, dine organer, muskler og så videre. Hvis der er ømhed i en zone, så er det tegn på, at det pågældende område ikke fungerer optimalt. Hvis man eksempelvis er øm i halsområdet på foden, så kan det skyldes, at man har eller har haft en halsbetændelse - eller at der er en på vej. Så kan man behandle det, siger hun.

Hun beskriver det som zoneterapien som et redskab, der kan aktivere eller deaktivere en zone.

- Det er lidt pudsigt, men kroppen har en responstid. Eksempelvis går der 20 minutter fra man slår knæet til man kan man aflæse det på fødderne, siger Anna Mette Steffensen.

Glæden ved at glæde andre

Anna Mette Steffensen er glad for, at hun har åbnet Klinik Solkær, hvor hun kan hjælpe sine kunder:

-Det giver mig rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe mennesker, det giver mig en glæde og en ro i min krop. Jeg bliver glad og afslappet det. Det kan lyse helt banalt, men jeg kan bare godt lide at hjælpe andre mennesker - og så synes jeg, at fødder er spændende.

Anna Mette Steffensen oplever også, at hun under zoneterapi finder ud af at den skavank, som kunden kom med sidste gang - kan have flyttet sig.

- Når en kunde træder ind, så skal vedkommende føle sig godt tilpas og få et hvilerum, hvor han eller hun kan slippe af, siger hun og fortæller, at hun behandler alt fra ondt i halsen, hovedet og maven til fertilitetsproblemer.

Fødderne er kroppens kort: Anna Mette er zoneterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce