EUC tilbyder at overtage kriseramt VUC Syd

Direktør for EUC Syd, Finn Karlsen, er parat til at overtage ansatte, elever og inholdet af VUC-uddannelserne. Arkivfoto

EUC tilbyder at overtage kriseramt VUC Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EUC Syd er parat til at overtage både ansatte, elever og uddannelsesindholdet på det kriseramte VUC Syd. Men ikke bygningerne.

Haderslev: Kom bare til os - vi har pladsen, og I vil passe godt sammen med os.

Sådan lyder beskeden fra EUC Syd - engang kendt som teknisk skole - til det kriseramte VUC Syd.

Det sker, efter at det midlertidige styre på VUC Syd har anbefalet at sætte institutionens bygninger i Gram, Haderslev og Tønder til salg. Bygningerne i Aabenraa og Sønderborg beholdes, men udlejes efter planen delvist. Det midlertidige styre leder samtidig efter en mulig uddannelsesudbyder, der kan overtage VUC Syds uddannelser i alle fire sønderjyske hovedbyer.

- Vi vil gerne overtage medarbejdere, elever og uddannelsesaktiviteterne i alle fire byer. Vi har i forvejen HTX og den internationale IB, så vi har også stor erfaring med studenter. Derudover har vi også elever, der kræver en særlig undervisning på grund af blandt andet ordblindhed, så vi mener, at vi matcher indholdet rigtig godt, siger Finn Karlsen, direktør for EUC Syd.

Han peger også på, at EUC Syd hovedsageligt arbejder meget erhvervsrettet med undervisningen, og at det også passer godt sammen med VUC's tilgang til undervisningens indhold.

Tilmed har EUC Syd den fornødne ekstra plads og behøver ifølge Finn Karlsen ikke at udvide for at få plads.

Laust Joen Jakobsen, formand for midlertidigt styre, forklarer, at der pågår forskellige drøftelser.

- Der er endnu ikke en konkret adresse i spil. Vi er i gang med drøftelser og har forskellige ting i spil.

Eleverne på EUC Syd - det tidligere tekniske skole - rummer i dag også studenter på HTX-linjen og på den internationale IB-uddannelse. Arkivfoto
Eleverne på EUC Syd - det tidligere tekniske skole - rummer i dag også studenter på HTX-linjen og på den internationale IB-uddannelse. Arkivfoto

Har selv forelsået det

Den seneste redegørelse fra det midlertidige styre på VUC Syd nævner selv EUC Syd som den eneste anden uddannelsesudbyder, der minder om VUC og også har et vist antal voksne elever som VUC:

"Det midlertidige styres sonderinger viser, at EUC Syd er den eneste udbyder, der allerede har udbudssteder, hvor der i dag er VUC-aktiviteter. EUC Syd har tilkendegivet at have bygningskapacitet til at kunne rumme VUC-udbuddet. Fordelen ved en EUC-model vil være, at der i forvejen eksisterer et vist voksenmiljø", hedder det i redegørelsen.

Uden bygninger

Imidlertid forudsætter en overtagelse, at EUC Syd ikke skal have bygningerne med. I hvert fald ønsker Finn Karlsen ikke at få de mondæne VUC-bygninger - herunder Lighthouse og FlowFactory på Haderslev Havn - med i en overtagelse.

- Der er jo ingen grund til at belaste EUC med noget, som er så økonomisk tungt, siger han.

EUC tilbyder at overtage kriseramt VUC Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce