Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tysk miljøminister undsiges i sagen om udvidelsen af Esbjerg Havn

Esbjerg Havn er ikke til at overse fra Fanø, men udsigten til endnu mere havn i Esbjerg har i den grad fået Fanø Byråd op på dupperne. Arkivoto: John Randeris

Tysk miljøminister undsiges i sagen om udvidelsen af Esbjerg Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysklands miljøminister vil drøfte Fanøs bekymring over Esbjerg Havns planlagte udvidelse med sin danske ministerkollega. Det tager Esbjergs borgmester med ophøjet ro. Ministeren er fuldt orienteret om sagen, siger borgmesteren.

Esbjerg/Fanø: Hvis Tysklands miljøminister Svenja Schultze (SPD) skulle være bekymret over, hvad en udvidelse af Esbjerg Havn kan have af negativ indvirkning på Vadehavet, kunne hendes dagsorden måske også handle om, at de store tyske havne i Vadehavet, Hamburg, Brunsbüttel, Cuxhaven, Bremerhaven, Wilhelmshafen nødig skulle have konkurrence.

Sådan lyder vurderingen fra Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter, at Tv Syd onsdag oplyste, at den tyske miljøminister deler Fanøs bekymring ved Esbjerg Havns udvidelse med cirka en million kvadratmeter.

- Man må formode, at den tyske minister også har en stor interesse i at tyske havne kan få del i flere opgaver i forbindelse med det voksende marked for udskibning af vindmøller, konstaterer Esbjerg-borgmesteren.

Esbjerg Havn er i dag blandt verdens førende havne i forbindelse med logistik og udskibning af vindmøller, og den planlagte havneudvidelse handler blandt andet om at være klar med kajer og arealer i forhold til de mange havvindmølleparker, som ventes opstillet i Nordsøen frem mod 2030.

Sagen kort
Esbjerg Havn ønsker at udvide den eksisterende østhavn med yderligere en mio. kvm., den såkaldte etape 5 og 6, som blandt andet indebærer en anlæggelse af en havneø mellem Esbjerg Havn og Fanø.Fanø Byråd har adskillige gange givet udtryk for sine bekymringer for havneudvidelsen konsekvenser for Vadehavet. Disse skal en kommende VVM-rapport afdække.

Fanø har blandt andet søgt hjælp hos FN-organet Unesco, haft foretræde i Folketinget og senest skrevet en brev til de tyske og hollandske miljøministre.

Vadehavet er beskyttet af vadehavsfredninger, der er Natura 2000-områder, det er Nationalpark Vadehavet, og det er Unesco Verdensarv.

Sætter lid til minister

Den tyske miljøministers har efter en henvendelse fra Fanøs borgmester Sofie Valbjørn (AL) svaret, at hun i forbindelse den såkaldte Trilateral Vadehavskonference i Leeuwarden i Holland i denne uge vil tage havneudvidelsen op med Danmarks nye miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Og det har vakt glæde på Fanø:

- Det er rigtig positivt, at den tyske miljøminister tager sagen op og går ind i problematikken om havneudvidelsen, siger Christian Lorenzen, (K), formand for Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget på Fanø til Tv Syd.

Han sætter samtidig sin lid til den nyudnævnte danske miljøminister, Jacob Ellemann-Jensen (V).

- Jeg bider mærke i, at vi har fået miljøminister med en meget grønnere profil, siger Christian Lorenzen.

Minister er oplyst

Jesper Frost Rasmussen, der igen og igen har appelleret til at en kommende VVM-redegørelse om de miljømæssige konsekvenser bør lægge til grund for den planlagte havneudvidelse, er imidlertid fuld af fortrøstning i forhold til Jacob Ellemann-Jensens viden om sagen.

- Jeg ved, at Jakob Ellemann-Jensen kender sagen ganske udmærket, og at han er fuldt ud klar over, at der forestår en VVM-undersøgelse, hvor eventuelle påvirkninger af Vadehavet vil blive belyst. Hvis ikke hans tyske kollega er klar over dette, kan han jo passende fortælle hende det ved Vadehavskonferencen. Når undersøgelsen så er gennemført, kan vi jo forholde os til eventuelle konsekvenser af udvidelsesplanerne på et faktuelt grundlag, og så kan man tage stilling til sagen, forklarer Esbjerg-borgmesteren og fortsætter:

- Jeg har også meddelt ministeren, at Fanø rent faktisk har været inviteret med og ønsket at deltage i processen, men at det stoppede, da man fik et nyt byråd.

Tysk miljøminister undsiges i sagen om udvidelsen af Esbjerg Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.