Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt spisested for kødelskere åbner på Fanø

Disse lokaler på Nørby Kro er netop nu i gang med at blive omdannet til et rigtigt steakhouse. Arkivfoto

Nyt spisested for kødelskere åbner på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gamle Nørby Kro på Fanø genåbner til påske som steakhouse. Her kan man få alt fra Hereford-bøffer over spareribs til t-bone steaks af 600 gram rent angus-kød.

Fanø: Nu kan besøgende og fastboende på Fanø med smag for lækkert kød godt begynde at slikke sig om munden. Til påske åbner nemlig et nyt steakhouse i det gamle Nørby Kros lokaler. Her kan man se frem til Hereford-kød fra det nordlige Irland, saftige spareribs, T-bone-steaks og meget mere.

Ejeren er stadig den samme, men efter mange år med kro og hotel fik 66-årige Iver Cenholt lyst til at prøve noget nyt.

- Vi ville prøve noget andet, og der er ikke nogen, som har et steakhouse herovre. Så må vi håbe, at det går, siger Iver Cenholt, ejer af Nørby Kros nye steakhouse.

Vi ville prøve noget andet, og der er ikke nogen, som har et steakhouse herovre. Så må vi håbe, at det går.
Iver Cenholt, ejer af Nørby Kro

Ville gå på pension

På grund af sin fremskredne alder havde Iver Cenholt faktisk overvejet, om han skulle gå på pension efter 35 år i branchen. Efter en del overvejelser og snakke med hustruen, som har en vinhandel i Nordby, var Iver dog ikke klar til pension.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle få tiden til at gå med, fortæller Iver Cenholt.

Derfor blev det altså til en større ændring af konceptet for restauranten, som han fortæller, at han har brugt over 100.000 kroner på for at skabe den rigtige steakhouse-stemning.

- Jeg vil gerne give gæsterne fornemmelsen af at få noget superlækkert kød. Umiddelbart er det nok mest for voksenpublikummet, men man ved aldrig, siger Iver Cenholt.

Åbningsdato er planlagt til at være 28. marts. Som ombygningen skrider frem nu, håber Iver dog, at de måske allerede kan være klar til at åbne 23. eller 24. marts. Hoteldelen vil fortsætte som før.

Nyt spisested for kødelskere åbner på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.