Lokal bankmand skal bringe Vækstfonden tættere på virksomhederne


Lokal bankmand skal bringe Vækstfonden tættere på virksomhederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 2014 har Vækstfonden medfinansieret 100 sydvestjyske virksomheder for mere end 300 mio. kr. Nu vil statens finansieringsfond endnu tættere på områdets virksomheder og har ansat esbjergenseren Henrik Godtfredsen i rollen som ny erhvervskundechef.

Esbjerg: Vejen til statens finansieringsfond, Vækstfonden, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed, skal være endnu kortere for de sydvestjyske virksomheder.

Derfor er Henrik Godtfredsen tiltrådt som ny erhvervskundechef med særligt fokus på Esbjerg og omegn. Henrik Godtfredsen har en HD i Finansiel Rådgivning fra Syddansk Universitet og har siden 2013 arbejdet i den finansielle sektor - de seneste 11 år med at løse erhvervskunders finansieringsudfordringer, og inden han blev ansat i Vækstfonden, var den indfødte esbjergenser erhvervschef i Sydbank i Esbjerg.

Om Vækstfonden
  • Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr.
  • Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.

Lokalt kontor

- Som erhvervschef i bl.a. Sydbank i Esbjerg har jeg længe fulgt med i Vækstfondens arbejde og set, hvordan fondens låne- og kautionsprodukter ofte får den samlede finansieringsløsning på plads. Jeg ser enormt meget frem til at møde virksomheder og samarbejdspartnere og være med til at sikre, at endnu flere sydvestjyske virksomheder får adgang til den finansiering, de har behov for, som led i vækstplanerne, fortæller Henrik Godtfredsen i en pressemeddelelse.

Henrik Godtfredsen er formelt set tilknyttet fondens kontor i Vojens, der aktuelt tæller 20 medarbejdere. Foruden sine besøg hos virksomheder og samarbejdspartnere i det sydvestjyske vil han være at finde hos Væksthus Syddanmark på Dokvej 3 på Esbjerg Havn flere gange om måneden, hvor han låner en kontorplads.

Erhvervsejendom og ejerskifter i fokus

Siden 2014 har Vækstfonden medfinansieret 100 sydvestjyske virksomheder for mere end 300 mio. kr. Med Henrik Godtfredsen på holdet vil fonden styrke indsatsen overfor især de etablerede virksomheder inden for industri, produktion og offshore, hvor Vækstfonden oplever et stigende behov for risikovillig kapital.

- I Vækstfonden oplever vi ofte, at det kan være svært for virksomheder at opnå den nødvendige kapital til at gennemføre et ejerskifte eller købe nye erhvervsejendomme, især uden for de større byer. Igennem de seneste måneder har vi særligt hjulpet virksomheder inden for offshore-sektoren med at få den samlede finansiering på plads, da sektoren har oplevet en del modvind i takt med olieprisernes dyk, fortæller Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør hos Vækstfonden i Vojens og fortsætter:

- Sammen med virksomhedens bank eller realkreditinstitut kan vi altså finansiere nogle af de typer investeringer, der ellers har svært ved at lykkes. Og vi er meget glade for nu at have Henrik Godtfredsen med på holdet med sit store lokale netværk.

Lokal bankmand skal bringe Vækstfonden tættere på virksomhederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce