Fiske-millionær i dialog med kommunen om drømmeudstykning

Fiskeskipper Niels Arne Hounisen har investeret omkring 20 millioner kroner i sit hus på Sanatorievej. Nu kan et parcelhus-kvarter måske rykke tættere på hans ejendom, og det er er også ok, bare de ikke kommer alt for tæt på, siger han. Arkivfoto

Fiske-millionær i dialog med kommunen om drømmeudstykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Private lodsejere i området, hvor Esbjerg Kommune gerne vil udstykke fremtidens attraktive boliger i Hjerting, er ikke utilbøjelig til at lave aftaler med kommunen.

Esbjerg: Niels Arne Hounisen, fiskeskipper og mangemillionær afviser ikke at kunne finde på at afhænde en del af sin jord til folk, som ønsker at opføre deres drømmehus i det nordlige Hjerting tæt ved vandet, skoven og Hjerting Strandpark.

Det samme gælder andre, som JydskeVestkysten har talt med i forbindelse med Plan & Miljøudvalgets ønske om at få grønt lys til et boligudviklingsområde af staten.

Niels Arne Hounisen opførte for nogle år siden en lystejendom med hestehold på hjørnet af Sanatorievej og Sjelborgvej, og han var ikke begejstret for udsigten til at naboer skulle rykke tæt ind på hans bolig på den 8,5 hektar store ejendom. Han meddelte dog samtidig, at han måske nok kunne overtales til at foretage en mindre, privat udstykning, men at han selv i givet fald vil stå for processen og bestemme hvor.

Den holdning har han fortsat, og tidligere i år har han også været i dialog med Esbjerg Kommune omkring sagen.

- Jeg vil ikke afvise en udstykning, hvis vi har os selv med i det, og vi fortsat selv har et stort jordstykke i landzone, så vi fortsat kan have hestene, siger Niels Arne Hounisen.

Vi er selvsagt flyttet herud, fordi vi gerne vil bo her, men under de rette betingelser - og hvis tingene bliver gjort ordentligt og redeligt.
Casper Børge Nielsen, Køllehøjvej

Forståelse for byudvikling

På den anden side af Sjelborgvej købte testpilot Casper Børge Nielsen for et par år siden en ejendom på hjørnet af Sjelborg Kirkevej og Køllehøjvej, hvor han har renoveret, ligesom han på en mark har anlagt en landingsbane.

Heller ikke han vil afvise en eventuel interesse i at afhænde sin ejendom, men det skal foregå via en frivillig aftale.

-Vi er selvsagt flyttet herud, fordi vi gerne vil bo her, men under de rette betingelser - og hvis tingene bliver gjort ordentligt og redeligt - så er vi ikke uvillige til at afhænde jorden. Derudover må jeg sige, at jeg da godt kan forstå kommunen, at den eftersøger attraktive byggegrunde, så kommunen kan udvikle sig, siger han.

Fiske-millionær i dialog med kommunen om drømmeudstykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce