Esbjerg mangler 150 nyuddannede jurister hvert år

Det Faglige Hus' chefjurist Mikael Marstal vurderer, at Det Faglige Hus årligt har brug for 10-20 jurister. Arkivfoto.

Esbjerg mangler 150 nyuddannede jurister hvert år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Op mod 40 virksomheder indgår i en arbejdsgruppe, der skal skaffe en jura-uddannelse under Syddansk Universitet til Esbjerg. En af initiativtagerne, Det Faglige Hus, skal årligt bruge 10-20 jurister.

Esbjerg: Private virksomheder, kommunale kontorer og statslige styrelser indenfor en radius af 75 minutters kørsel fra Esbjerg har som minimum et samlet behov for 100-150 nyuddannede jurister hvert år.

Det viser en undersøgelse, som Business Esbjerg har foretaget for at afdække behovet for etablering af en jura-uddannelse ledet af Syddansk Universitet i Esbjerg.

I alt drejer det sig om op imod 40 virksomheder, som nu indgår i en arbejdsgruppe.

Blandt initiativtagerne er Det Faglige Hus, hvor man gerne ser opbygningen af et "jura-miljø" omkring Esbjerg. Det vil medføre, at Det Faglige Hus får lettere ved at rekruttere jurister fra nærområdet, oplyser chefjurist Mikael Marstal, der vurderer, at Det Faglige Hus årligt har brug for 10-20 jurister.

- Vi ser også ind i et stigende behov, og vi ser en klar fordel i at kunne rekruttere fra nærområdet. Indtil nu er vi lige netop lykkedes med rekrutteringen, men mange ansættelser strander på, at de allerdygtigste bor langt væk, forklarer Mikael Marstal og fortsætter:

- Vi ser også en fordel for byen ved at have et jurastudie tilknyttet. Det er med til at sætte Esbjerg endnu mere på landkortet.

Vi ser også en fordel for byen ved at have et jurastudie tilknyttet. Det er med til at sætte Esbjerg endnu mere på landkortet.
Mikael Marstal, chefjurist hos Det Faglige Hus.

Få ansøgninger

En medvirkende årsag til, at behovet for en vestjysk jurauddannelse er blevet mere aktuel, er også udflytningen af statslige arbejdspladser, hvor blandt andet Ribe er blevet hjemsted for dele af Færdselsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Karin Bergen, personskattedirektør med arbejdssted i den forhenværende amtsgård i Ribe, vurderer at have behov for 15-20 nyuddannede jurister hvert år. Som det er i dag, modtager hun meget få ansøgninger, når styrelsen slår juriststillinger op.

- Derfor synes jeg også, det er rigtigt fint, at Esbjerg Kommune og Business Esbjerg arbejder hårdt for at skaffe gode uddannelsesmuligheder hertil. Hvis det lykkes at uddanne jurister i nærområdet, vil det med stor sandsynlighed give mig lettere adgang til at løse opgaverne, og det vil gøre opgaven med at opbygge styrelsen her nemmere, siger Karin Bergen.

Esbjerg mangler 150 nyuddannede jurister hvert år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce