Bygninger i stort fallitbo med malkekvæg under hammeren

De første ejendomme i den store konkurs af malkebedrift kommer nu under hammer ved Skifteretten i Esbjerg. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)

Bygninger i stort fallitbo med malkekvæg under hammeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første ejendomme til en offentlig vurdering på mere end 30 millioner kroner i gigantisk landbrugskonkurs kommer nu på tvangsauktion.

Esbjerg: Med en samlet gæld på omkring 135 millioner kroner vakte det opsigt, da en af landsdelens største bedrifter med malkekvæg, I/S Mathiesen nord for Grimstrup, i december blev erklæret for konkurs med 13 ejendomme, cirka 600 hektar jord, 13 ansatte og rundt regnet 2.000 malkekøer og opdræt.

Siden har advokat Flemming Jensen, indehaver af Advokatfirmaet Flemming Jensen ApS i Herning, som kurator været i fuld sving med at realisere værdierne i det omfattende konkursbo, og nu kommer en del af ejendomsporteføljen under hammeren på tvangsauktion ved Retten i Esbjerg.

Der er samlet tale om et cirka 1,7 millioner kvadratmeter stort areal fordelt på en række matrikler tilhørende de to adresser Præstebrovej 40 og Jyllerupvej 14. På matriklerne er der blandt andet stuehuse, staldanlæg, gylleanlæg, affaldsdepot, vandboringer og en utinglyst fiskeret ved Sneum Å. Der medfølger hverken maskiner, besætning eller beholdninger, og den samlede offentlige vurdering lyder på lidt mere end 30 millioner kroner.

Ifølge Flemming Jensen foretages manøvren med tvangsauktionen for en løse en udfordring med flere, såkaldte marginale panthavere.

- Der er en masse ejendomme i dette bo, og det har fra starten været meningen af få noget skilt ud og skabe en mere ren bunke. Det får vi på denne måde, fortæller Flemming Jensen.

Vi vidste godt, at der her er tale om en meget stor bedrift, som det kræver en vis form for kapital at erhverve, men vi er i dialog med potentielle købere.
Flemming Jensen, advokat og kurator, Advokatfirmaet Flemming Jensen ApS

I dialog med købere

Stadig resterer størstedelen af boets ejendoms-portefølje, som søges solgt frivilligt via ejendomsmægler, og Flemming Jensen oplyser, at det er hans forventning, at ejendommene i bedriften, hvor der fortsat er dyr, bliver solgt til en eller flere.

- Vi vidste godt, at der her er tale om en meget stor bedrift, som det kræver en vis form for kapital at erhverve, men vi er i dialog med potentielle købere, siger Flemming Jensen.

I første omgang ryger nu ejendommene vedrørende Præstebrovej 40 og Jyllerupvej 14 under hammeren i Skifteretten den 4. oktober. Ejendommene hører under konkursboet I/S Mathiesen, mens de øvrige ejendomme hører under de to tidligere ejeres personlige konkurssager.

Det var Danske Andelskassers Bank, der i sin tid fik erklæret den stor kvægbedrift for konkurs. Foruden Andelskassen har også Nykredit og Nordea Kredit pengene i klemme.

Bygninger i stort fallitbo med malkekvæg under hammeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce