Buster solgt: Bygmester bliver bodega-ejer

Mogens Alsted og hustruen Heidi Dalton ( i midten) sammen med deres ansatte på Bodega Buster. Selvom de to har overtaget stedet, kommer der ikke til at ske ændringer. Foto: Ken Mathiesen

Buster solgt: Bygmester bliver bodega-ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygmester fra Ribe overtager legendariske Bodega Buster i Esbjergs midtby. Som daglig leder ansætter han hustruen Heidi, der er dreven bag disken i byens traditionelle værtshusmiljø.

Esbjerg: Mens Esbjergs midtby i disse år plastres til med smarte caféer, kaffebarer og sandwichsteder er det fortsat nogle, som kaster penge efter fremtidsinvesteringer i noget så umoderne som brune værtshuse.

En af Esbjergs institutioner i netop den boldgade, Bodega Buster på hjørnet af Englandsgade og Kongensgade, skifter således ejer, idet Steen Lützhøft har solgt Buster til Mogens Alsted, bygmester og medindehaver af firmaet Iversen & Alsted i Ribe.

Bygmesteren kommer dog ikke selv til at lange øl over disken på det legendariske værtshus, som sidste år fejrede 30 års jubilæum på adressen Kongensgade 11. Derimod bliver Mogens Alsteds hustru, Heidi Dalton, daglig leder af Buster. Hun har siden sit attende leveår haft forskellige bijob i det traditionelle værtshusmiljø i Esbjerg på blandt andet John Wayne, Kasket Karl, King George, James Bond, Underground og Rådhuskroen. Og hun glæder sig stort.

- Vi ser jo flere og flere af de traditionelle værtshuse, som forsvinder, og det synes vi, er rigtig ærgerligt. Der er altså også folk, som ikke gider at komme de mange nye, fine steder. De ønsker et sted, hvor de kan komme i deres arbejdstøj og få en bajer og hyggelig snak, siger Heidi Dalton.

Vi ser jo flere og flere af de traditionelle værtshuse, som forsvinder, og det synes vi, er rigtig ærgerligt. Der er altså også folk, som ikke gider at komme de mange nye, fine steder.
Heidi Dalton, daglig leder, Bodega Buster
Reception
Den 26. maj holder Bodega Buster en reception for at markere ejerskiftet. Det sker fra klokken 12-14, hvor der er sandwich og underholdning med lille Brian fra klokken 14-18. Hele dagen vil øl og almindelig spiritus koste 10 kroner og vand 16 kroner.

Glade mennesker

Hun lægger heller ikke skjul på, hvad der tiltaler hende ved et sted som Buster:

- Stedet har ægte hyggelig bodegastemning, hvor man kan møde helt almindelige mennesker, folk, som er glade, og folk, som kan lide at sludre på tværs af forskelligheder.

Heidi Dalton understreger desuden, at Bodega Buster kommer til at køre akkurat, ligesom stedet altid har gjort. Buster har foruden Heidi Dalton selv tre ansatte, og stedet har som dagsværtshus åben fra klokken 9 til 21.

Før Steen Lützhøft overtog Buster i 2012 havde stedet været ejet af Bente og Arne i 25 år. Busters historie går længere tilbage end den nuværende beliggenhed. Før bodegaen flyttede til lokalerne på hjørnet af Englandsgade og Kongensgade, lå den i Kongensgade 14 sammen med blandt andet Rottehullet, hvor Droob-familien i dag bygger ejendomskomplekset Karréen.

Buster solgt: Bygmester bliver bodega-ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce