Åbnede ny butik sidste år: Kriseramt butikskæde lukker i Esbjerg

Stof 2000 har også lukket butikken i Strandbygade i Esbjerg, hvor kæden åbnede i foråret 2018. Arkivfoto

Åbnede ny butik sidste år: Kriseramt butikskæde lukker i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Vi må med grædende hjerte bukke under for dagens tider og forandringer og lukke butikken i Esbjerg", skriver butikschefen i Stof 2000 i Esbjerg.

Esbjerg: I slutningen af september sidste år slog Stof 2000 dørene op til et nyt, stort hobby-og stofunivers, efter at butikken et halvt år før var flyttet til en ny adresse, nemlig Strandbygade 58-60 tæt på bymidten i Esbjerg. Tidligere havde butikken i mange år ligget på Gl. Vardevej Gjesing.

Men nu er butikken i Esbjerg blandt de 15 ud af i alt 25 butikker, som Stof 2000 har måttet lukke.

På Facebook skriver mangeårige butikschef, Tina Højrup:

"Kære alle vores dejlige kunder. Vi må med grædende hjerte bukke under for dagens tider og forandringer og lukke butikken i Esbjerg. Der kommer senere en mere officiel udmelding, men for nu må I få min og mine ansattes beklagelse og bedrøvelse over at vi ikke kan servicere jer mere. Vi skulle efter en rekonstruktion og besked fra de nye investorer lukke butikken for sidste gang i går aftes kl. 17.30. Og alle ansatte er blevet fritstillet fra d.d. Tak for rigtig mange gode år. Mvh. Tine, Hjørdis, Cille, Esther og Tina."

Kæden har fremover disse butikker:
Odense MHolbæk

Vejle

Horsens

Aabenraa

Næstved

Østerbro

Lyngby

Frederiksborggade, København

Svendborg

Positiv drift

Beskeden fra butikschefen møder stor beklagelse fra butikkens brugere. Således skriver blandt andre Anne-Berit Ramsland på Facebook:

"Det gør mig ondt at høre, tak for altid jeres smilende personale og ønsker jer alle god vind videre, især at jeres elev må få færdiggjort sin uddannelse."

En anden spørger, hvad hun skal stille op med et gavekort til butikken på 300 kroner, hvortil butikken svarer:

"Du kan bruge det i en af de resterende butikker, b.la. i Vejle."

I en pressemeddelelse forklarer kædens bestyrelsesformand Claus Madsen, at det ikke er lykkedes den nuværende ejerkreds at bringe selskabet på ret kurs i de tre år, der er gået, siden de nuværende ejere overtog.

- Der er tidligere tilført kapital til virksomheden, og det undersøges nu, hvorvidt det kan ske igen. Al den stund vi er tæt på at være i positiv drift, test af et nyt koncept med flere varer, som viser lovende takter, og ikke mindst hensynet til 150 arbejdspladser gør, at vi søger en løsning som indebærer fortsat drift i vores butikker, skriver han i pressemeddelelsen.

Problemet er ifølge Stof 2000 en generel nedgang i branchen. Markedet for stof og sy-tilbehør er ifølge kæden faldet med 20 procent.

I det seneste årsregnskab fra Stof 2000, der blev offentliggjort i juni sidste år, kom kæden ud med et underskud på 6,1 million kroner, hvilket førte til, at selskabets egenkapital blev mere end halveret.

Åbnede ny butik sidste år: Kriseramt butikskæde lukker i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce