Volkswagen varsler elektrisk satsning i pænt regnskab

Volkswagen leverede et solidt regnskab for 2018 og vil satse yderligere på elbiler. (Arkivfoto)

Volkswagen varsler elektrisk satsning i pænt regnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods sløv global vækst gik tyske Volkswagen pænt frem sidste år og solgte over ti millioner biler.

Den tyske bilgigant Volkswagen gik pænt frem i 2018, hvor både antallet af biler, der blev leveret til kunderne, og omsætningen steg. Fremtiden vil blive domineret af elbiler.

Det viser regnskabet for 2018, der er offentliggjort på selskabets hjemmeside.

- 2018 viser, at vi har tilføjet værdi på trods af et udfordrende miljø. Værdien er reflekteret i de 10,8 millioner biler, vi har leveret, og det er flere end nogensinde.

- Og det er reflekteret i flere end 70 nye modeller lanceret af vores brands. For eksempel SUV's som Volkswagen Touareg og T-roc, Skoda Kodiaq og Karoq, Seat Arona og Audi Q8, skriver administrerende direktør Herbert Diess i regnskabet.

Omsætningen steg med 2,7 procent til 235,8 milliarder euro - 1759,3 milliarder kroner. Efter skat kunne Volkswagen putte 12,2 milliarder euro i lommen i form af sit nettoresultat.

I regnskabet understreger Volkswagen, at fremtiden vil stå i elbilernes tegn.

- De kommende år vil blive ledet af vores elektriske kampagne. Vi er dedikeret til Parisaftalen og giver vores bidrag til at beskytte mennesker og miljøet.

- Vi planlægger at investere omkring 30 milliarder euro i elektriske køretøjer over de næste fem år, skriver Herbert Diess.

Parisaftalen er en international aftale inden for FN's klimakonvention, som blev indgået i 2015. Den drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling og klimatilpasning.

Volkswagens direktør skriver, at det er planen at lancere 50 nye elbilmodeller frem mod 2025, og at hver fjerde model på det tidspunkt vil være en elbil.

Selskabet forventer at have produceret 22 millioner elbiler inden 2028 mod tidligere forventet 15 millioner.

Det betyder, at Volkswagens store fabrikker i Zwickau, Emden og Hannover kun vil producere elbiler. Der vil også blive åbnet elbilfabrikker i Kina og USA.

Volkswagen er en af verdens største bilproducenter med store mærker som Audi, Porsche, Skoda og Bentley.

Selskabet blev stiftet i 1937 for at levere biler til den tyske arbejderklasse, som kunne betales. Under Anden Verdenskrig blev produktionen kun i mindre grad brugt til civile biler.

Efter krigen begyndte produktionen og salget at tage fart, og siden årtusindskiftet har Volkswagen købt op blandt andre bilproducenter.

Volkswagen varsler elektrisk satsning i pænt regnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce