Test: iPad får tæv af andre e-boglæsere


Test: iPad får tæv af andre e-boglæsere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En test i Forbrugerrådets blad Tænk anbefaler at vente lidt med en ebogslæser - og ser ikke Apples iPad som den bedste.

De små e-boglæsere er på vej også til det danske marked. Men prisen er stadig for høj, og der er for få danske bogtitler. Det konstaterer Forbrugerrådets blad Tænk i en ny undersøgelse.

Testen gennemgår en række af de produkter, der er på markedet i Danmark og udlandet. Den måske mest omtalte, Apples iPad, kommer ind på en beskeden midterplads i testen.

- Men det er lidt uretfærdigt kun at betragte iPad'en som e-bogslæser, for den kan så meget andet, hedder det i Tænks omtale.

Bedste e-bogslæser hedder iRiver Story, der roses for at være rigtig fin at læse på i dagslys og være let og håndterbar med en skærm på 6,2 tommer. Den bør dog falde i pris fra de nuværende 1948 kroner, før den med sin begrænsede funktionalitet er pengene værd, lyder dommen.

En anden e-bogslæser, der klarer sig ret godt, er Bokeen Cybook Opus, der forhandles af Gyldendal. Den er nede på knap 1500 kroner i pris, men man bør stadig overveje, om det er for dyrt i forhold til funktionaliteten, mener Tænk.

Amazons Kindle DX klarer sig middelmådigt, primært fordi den er lukket omkring Amazons eget format og for eksempel ikke giver adgang til bøger på biblioteket. Den betegnes dog stadig som "spændende" på grund af bedste læsbarhed og meget lang batteritid.

iPad'en er dårlig, hvis man ønsker at læse i dagslys, og desuden bruger den batteriet betydeligt hurtigere end de øvrige i testen, fordi den er baggrundsbelyst og samtidig har en kraftigere processor i arbejde.

Til gengæld er der ros til en iPad for en flot læseoplevelse i skygge samt knivskarpe billeder og video, hvilket gør den velegnet til illustrerede bøger, tidsskrifter og aviser.

Med en e-bogslæser kan man have en hel bogreol med i tasken. Men der er endnu kun få danske titler på markedet, så man bør vente lidt med at købe, forklarer Tænk - med mindre man har et meget stort behov for at læse bøger på engelsk.

Test: iPad får tæv af andre e-boglæsere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce