Nye danske lokomotiver rykker tættere på: Rambøll får stor opgave i Fredericia

Rambøll skal for DSB projektere ombygning og nybygning af togværksteder i Fredericia, København og Aarhus for 180 millioner kroner frem mod 2025. I disse år kommer nye lokomotiver og vogne til Danmark. De skal klargøres og vedligeholdes på værkstederne. PR-foto: Rambøll

Nye danske lokomotiver rykker tættere på: Rambøll får stor opgave i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden projekterer nye og ombyggede togværksteder i Fredericia, Aarhus og København. En opgave til 180 millioner kroner.

Fredericia: DSB indkøber frem mod år 2030 en meget stor flåde af nye, eldrevne tog til afløsning af de gamle IC3 og de skandaleramte IC4, der må skrottes før tid.

I den forbindelse bygger og ombygger DSB også værksteder - blandt andet i Fredericia - til at vedligeholde og reparere lokomotiver, togsæt og vogne i takt med, de kommer til landet.

- DSB har valgt Rambøll som rådgiver til at varetage al projektering af tre nye værkstedshaller, skriver ingeniør- og rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse:

- Vi er stolte af at blive valgt som rådgiver på et så stort projekt, som er det første af sin slags i Danmark. Der er i den grad tale om et multidisciplinært projekt med mange grænseflader, hvor alle vores kompetencer inden for byggeri og baneområdet skal i spil.

Globalt firma
- Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945, skriver koncernen i pressemeddelelsen om DSB-ordren:- I dag beskæftiger Rambøll 15.000 medarbejdere på 300 kontorer i 35 lande.

- Rambøll rådgiver inden for byggeri, transport, byudvikling, vand, miljø og sundhed, energi og management consulting.

Opgave med energivinkel

- Desuden er der mange interessenter i projektet, hvilket stiller store krav til ledelse og koordinering, udtaler Søren Brøndum, executive director i Rambølls byggeridivision.

Med i projektet er også arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og den engelske rådgiver Mott Macdonald - underrådgiver til Rambøll.

- I DSB har vi en ambition om at nedbringe vores energiforbrug med 50 procent inden 2030, og de nye mere klimavenlige værksteder bliver et vigtigt værktøj til at nå dette mål, forklarer Jürgen Müller, direktør for strategi og togmateriel i DSB:

- Også her vil Rambøll kunne bidrage med den rigtige viden.

Ordre på 180 mio. kr.

Værkstederne opføres i København, Aarhus og Fredericia og udgør tilsammen godt 40.000 kvadratmeter.

Opgaven, der nu er lagt i hænderne på Rambøll, har en værdi af 180 millioner kroner. I Fredericia udvides de eksisterende DSB-værksteder på banearealet nedenfor Egumvej. Udvidelsen er færdig i 2023.

I København bliver der tale om nybyggeri på banearealet ved de gamle værkstedshaller på Otto Busses Vej tæt på Dybbølsbro Station. De er klar i 2024. I Aarhus bygges der frem mod 2025 fra grunden ved Årslev vest for byen.

Nye danske lokomotiver rykker tættere på: Rambøll får stor opgave i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce