Nationalbanken ser stigende risiko for økonomisk nedtur

Dansk økonomi vil ikke kunne slippe udenom en global økonomisk nedtur, påpeger Nationalbanken. (Arkivfoto)

Nationalbanken ser stigende risiko for økonomisk nedtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er 60-65 procent sandsynlighed for, at USA og Europa går i recession i løbet af to år.

Der er stigende risiko for, at USA og Europa i løbet af de kommende år vil løbe ind i en økonomisk nedtur og afblæse det opsving, som har kørt siden sidste finanskrise.

Det vurderer Nationalbanken i en analyse. Banken har set på modeller, der ser på de kendetegn, som har gjort sig gældende i tiden op til tidligere finanskriser.

- Modellernes resultater peger på, at risikoen for en global recession er steget de seneste par år, skriver Nationalbanken.

Konkret ser banken en risiko for en recession i USA inden for to år på 60 procent. I Europa er risikoen på 65 procent.

Med recession menes et længere fald i bruttonationalproduktet - bnp.

Nationalbanken understreger, at modellerne ikke altid har kunnet bruges til at advare om en kommende nedtur.

Modellerne er baseret på en række elementer. Advarselslampen gør sig især gældende i forhold til renteforskelle.

Op til tidligere finanskriser har renterne signaleret en kommende nedtur i USA, når renten på de tre måneders amerikanske statsobligationer har været højere end de tiårige, og den grænse blev krydset for nylig.

Ud over renteforskellen er der i modellerne for USA set på forhold som huspriser i forhold til indkomster og antallet af nye byggetilladelser. I Europa er der også set på arbejdsløshed og vækst i lån.

Nationalbanken skriver, at Danmark vil blive ramt af et globalt tilbageslag i økonomien.

Men banken ser lidt mindre risiko for en recession i Danmark i løbet af to år. Den opgøres til 50 procent.

- Risikoen for en recession i Danmark er steget i takt med den udenlandske risiko, men dansk økonomi er godt rustet til at modstå et eventuelt udenlandsk tilbageslag, skriver Nationalbanken.

Banken skriver, at Danmark historisk er gået i recession samtidig med USA og euroområdet.

Nationalbanken ser stigende risiko for økonomisk nedtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce