Næsten 500 krav mod krakket flyselskab: Primera Air skylder 913 millioner kroner væk

Ifølge en liste over kreditorer i retsbogen har Primera Air i omegnen af 500 kreditorer, som det konkursramte flyselskab tilsammen skylder over 900 millioner kroner. Arkivfoto: Hans Petersen

Næsten 500 krav mod krakket flyselskab: Primera Air skylder 913 millioner kroner væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge en liste i et bilag i retsbogen fra Sø- og Handelsretten skylder det krakkede Primera Air alt i alt 913 millioner kroner til omkring 500 kreditorer og har kun få aktiver. Det reelle beløb kan dog være helt anderledes.Den 24. oktober bliver det besluttet, om der skal vælges en ny kurator til at behandle flyselskabet Primera Airs konkursbo.

Kuratorvalg: Der skal vælges en ny kurator til at behandle Primera Airs konkursbo, som udviser en enorm gæld. Omkring 500 kreditorer har tilsammen 913 millioner kroner til gode, hvis man regner det hele med. Det fremgår af et bilag i retsbogen, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. det reelle tal kan dog være helt anderledes.

Kreditoren Comwell Hvide Hus Aalborg vil have valgt en ny kurator til at tage sig af konkursboet. Således har advokat Anders Hvidberg Plum fra advokatfirmaet Andersen Partners begæret et såkaldt kuratorvalg på vegne af det firestjernede hotel.

Anders Hvidberg Plum ønsker ikke at uddybe over for avisen Danmark, hvorfor der ønskes et kuratorvalg.

- Det vil jeg gerne vende tilbage med efter mødet i skifteretten, siger han.

Ifølge en liste over Primera Airs kreditorer, der fremgår af et bilag i retsbogen fra Sø- og Handelsretten, skylder Primera Air Comwell Hvide Hus Aalborg cirka 180.000 kroner.

Kuratorvalget skal finde sted onsdag den 24. oktober.

Primera Airs største kreditorer
  • Ifølge retsbogen har Primera Air cirka 500 kreditorer i alt.
  • Blandt de største findes:
  • Leasingselskabet Aviation Capital Group, der har et krav på 28 millioner kroner.
  • Et skattedepartement i England, HM Revenue and Customs, der har et krav på 13,6 millioner kroner.
  • Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed, Eurocontrol Brussels, der har et krav på knap 13 millioner kroner.
  • Blandt kreditorerne er også Dan Taxi, Gjensidige Forsikring, Dansk Røde Kors og Erhvervsstyrelsen.
  • Kilde: Retsbogen

Skylder mange millioner

Det nuværende kuratel, der blev udpeget af skifteretten 1. oktober, består af Henrik Sjørslev, partner i DLA Piper, Morten Hans Jakobsen fra Gorrissen Federspiel og Finn Lynge Jepsen fra Elman. Avisen Danmark har forgæves forsøgt at få en kommentar fra en af de tre.

Comwell Hvide Hus Aalborg er ifølge retsbogen én ud af næsten 500 kreditorer, som Primera Air i alt skylder 913 millioner kroner. Det konkursramte flyselskab har 29,6 millioner kroner i tilgodehavender.

Af retsbogen fremgår det, at Primera Airs ledelse har oplyst kuratellet, at flyselskabet ved konkursen har aktiver for 8,7 millioner kroner. Herunder 5,1 millioner kroner i kontanter og inventar samt ejendomme og udstyr til en værdi af 1,5 millioner kroner.

Aktiverne, det endelige antal kreditorer og gældens samlede størrelse er ikke nødvendigvis identisk med det, der fremgår af retsbogen. Derfor er kuratellet lige nu i gang med at skabe det fulde overblik.

Næsten 500 krav mod krakket flyselskab: Primera Air skylder 913 millioner kroner væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce