Multietnisk mad mætter mange munde

Burger, madpandekage eller tyrkisk grillmad? Der er nok at vælge imellem hos Urbania Street Food. Foto: Carsten B. Grubach

Multietnisk mad mætter mange munde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Urbania Street Food fejrede et års fødselsdag med billige priser.

FREDERICIA: - Der var ikke mange, der for et år siden regnede med, at det her kunne gå rundt i en by som Fredericia. Men det kan det. Vi har mellem 800- og 1200 gæster om dagen, viser dørtælleren, og der er mange flere, når der er Open by Night og 6. julifest.

Memet Ahmed kan næsten ikke få armene ned. Han ejer Otto's, en af de seks madboder, der udgør Urbania Street Food i den tidligere Centrumbiograf-bygning på hjørnet af Gothersgade og Fynsgade. Memet Ahmed sælger tyrkisk mad med succes - Otto's er en forkortelse for ottoman, som er osmannisk på engelsk - og han ved, hvad han taler om, for han har også street foodboder i Aalborg og Odense.

Og han overvejer at etablere sig i udlandet.

- Jeg har 13 ansatte, for vi har åben det meste af dagen her i Fredericia, hvor vi har en kanon beliggenhed. Og vi fejrer gerne et års fødselsdagen med billige priser på maden, siger han og kigger rundt i det velbesøgte Dannebrogsudsmykkede lokale.

Urbania Street Food Fredericia
Brian Løkkegaard, der tidligere var involveret i Zwei Grosse, ONE og Q-Tip i Fredericia, står bag Urbania Street Food Fredericia. Der er åbent alle dage, baren hverdage fra 8 til 23, i weekenden 8-01, køkkenerne fra 11.30 til 21.00 på adressen Gothersgade 32 i Fredericia. Mere info på www.urbaniastreetfood.dk
Billig mad på fødselsdagen tiltrak masser af gæster. Foto: Carsten B. Grubach
Billig mad på fødselsdagen tiltrak masser af gæster. Foto: Carsten B. Grubach

Tre nye køkkener

Der er masser af multietnisk mad i Urbania Street Food.

- Det er gået godt i det første år, selv om vi af forskellige årsager har måttet skifte tre af køkkenerne ud, fortæller barchef Cecilie Mindested.

- Nordisk Køkken, Punk Pita og Fish and chips er skiftet ud med Kin_D Thai take away, Nuvel, der sælger madder, morgenmad og salater, og Gris & Gris, der sælger sandwich med svinekød. Vi arrangerer aktiviteter som banko for både børn og voksne og quiz, vi har haft en foodfestival og ølsmagning, og der er også musik, og vi forsøger at henvende os til både ung og gammel.

- Folk kan sidde uden for og spise deres mad. Og så har vi et godt samarbejde med spillestedet Tøjhuset lige ved siden af, forklarer barchefen.

Thaimad er et af de nye streetfood-tilbud i Fredericia. Foto: Carsten B. Grubach
Thaimad er et af de nye streetfood-tilbud i Fredericia. Foto: Carsten B. Grubach

Eksotiske dufte

Det vrimler med fødselsdagsgæster, som lokket af eksotiske dufte har kastet sig over genopdagelsen af de kulinariske traditioner fra det gamle Grækenland og det antikke Rom i de rustikke omgivelser. De spiser madpandekager, tyrkiske grillretter, thailandske nudler, salater eller langtidsstegte burgere ved langbordene, og der er godt gang i fadølshanerne i baren hos Cecilie Mindested.

Munde mættes, og tørst slukkes på den fødselsdag, de skeptiske ikke troede, de skulle opleve.

Barchef Cecilie Mindested havde nok at se til, da Urbania Street Food fejrede fødselsdag. Foto: Carsten B. Grubach
Barchef Cecilie Mindested havde nok at se til, da Urbania Street Food fejrede fødselsdag. Foto: Carsten B. Grubach
Memet Ahmed, indehaver af Otto's, der sælger tyrkisk mad, er tilfreds med sit første år hos Urbania Street Food. Foto: Carsten B. Grubach
Memet Ahmed, indehaver af Otto's, der sælger tyrkisk mad, er tilfreds med sit første år hos Urbania Street Food. Foto: Carsten B. Grubach

Multietnisk mad mætter mange munde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce