Minister til indvielse af ny fabrik i Bramming

Teknisk direktør Bjarne Nielsen, Cold Jet klipper snoren over, som markerer flytningen af Bramming-virksomheden flankeret af til venstre, udviklingsminister Ulla Tørnæs og borgmester Jesper Frost Rasmussen. Foto: André Thorup

Minister til indvielse af ny fabrik i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs var med, da den blå snor blev klippet ved indvielsen af Cold Jets nye firmadomicil på Industrivej - i bygningerne, hvor tidligere SportsConnection havde til huse.

BRAMMING: Når du sætter dig ind i en flyvemaskine og får serveret afkølet flymad sker afkølingen med tøris fra maskiner, som højest sandsynligt er produceret i Bramming. En sådan virksomhed er firmaet Cold Jet, som mandag middag indviede sit nye firmadomicil på Industrivej. Her har firmaet også hidtil haft til huse, men nu er man rykket over på den anden side af vejen til langt større lokaler i bygningerne, som tidligere husede firmaet SportsConnection, der forhandler sportssko-mærket Skechers - et firma, som nu har rykket hovedkvarteret til Esbjerg.

Mandag ved middagstid var udviklingsminister Ulla Tørnæs, (V) og hendes partifælle, borgmester Jesper Frost Rasmussen med ved indvielsen af den nye store fabrik, og i disse snart kommende valgkamptider var den røde snor, som skulle klippes over afløst af en blå snor. Det var dog Cold Jets tekniske direktør Bjarne Nielsen, som førte den gyldne saks, som borgmester Jesper Frost Rasmussen havde medbragt til snoreklipningen.

Virksomheden Cold Jet, som blev grundlagt i St. Darum i 1997 af Bjarne Nielsen - med navnet IceTech - blev i 2016 opkøbt af den amerikanske konkurrent Cold Jet, som har hovedsæde i Ohio. Og siden det opkøb er produktionen, omsætningen og indtjeningen på Bramming-virksomheden steget.

Mange formål
På virksomheden Cold Jet i Bramming produceres maskiner, som kan fremstille tøris. Tøris fås både i blokke, i skiver og som granulat. Det bruges til mange forskellige formål i både fødevareindustrien, bilindustrien og flyindustrien, og tøris bruges blandt andet også i meget vid udstrækning til rengøring.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs blev vist rundt i Cold Jets nye firmadomicil af teknisk direktør Bjarne Nielsen. Foto: André Thorup
Borgmester Jesper Frost Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs blev vist rundt i Cold Jets nye firmadomicil af teknisk direktør Bjarne Nielsen. Foto: André Thorup

Lille eventyr

- Jeg startede i Darum i 1997 sammen med ingeniør Hans Büttner, som var manden bag PolyTech. Grunden til, at vi startede virksomheden var, at PolyTech manglede materiel til rensning af deres forme, og IceTech blev så startet som et datterselskab af PolyTech. Da vi i 2000 flyttede til Bramming. Da var vi tre. Nu er vi 25, så man kan godt kalde det et lille industrieventyr, medgiver Bjarne Nielsen.

Og hos Cold Jet forventer man, at væksten i Bramming fortsætter. Man regner således med, at der i år skal ansættes yderligere fem medarbejdere - ingeniører og maskinbyggere - som også er de to kategorier af medarbejdere, som lige nu er ansat til at arbejde med udvikling og produktion af maskiner, som kan bruges til fremstilling af tøris.

I virksomheden Cold Jet er der ansat i alt 280 medarbejdere på fabrikkerne i USA, Polen og Danmark, og virksomheden forventer i år en samlet omsætning på 495 millioner kroner. Og heraf forventes alene virksomheden i Bramming at bidrage med en fjerdedel - 124 millioner kroner.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs fik et godt indtryk af en virksomhed i fremdrift, da hun mandag besøgte Cold Jet i Bramming. Foto: André Thorup
Udviklingsminister Ulla Tørnæs fik et godt indtryk af en virksomhed i fremdrift, da hun mandag besøgte Cold Jet i Bramming. Foto: André Thorup

Minister til indvielse af ny fabrik i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce