Medie: Nordea er tæt på at købe sig ind i MobilePay

Nordea forlod i 2016 samarbejdet om betalingsappen Swipp, der aldrig vandt udbredelse. Allerede dengang fik Nordea ifølge Børsens oplysninger stillet i udsigt, at banken på et tidspunkt kunne blive medejer af MobilePay. (Arkivfoto).

Medie: Nordea er tæt på at købe sig ind i MobilePay

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordea er i forhandlinger med Danske Bank om at købe sig ind i betalingsløsningen MobilePay, erfarer Børsen.

Den mobile betalingsløsning MobilePay kan snart være ejet af Danmarks to store banker i fællesskab.

Det er Børsen, der erfarer, at den nordiske storbank Nordea er tæt på at købe sig ind i betalingsløsningen.

MobilePay ejes i dag 100 procent af Danske Bank, som også udviklede betalingsløsningen i sin tid.

Børsen har talt med kilder tæt på den fortrolige proces, hvori forhandlingerne skal være fremskredne.

Hverken Nordea eller Danske Bank ønsker over for avisen at bekræfte forløbet.

MobilePay sidder i dag tungt på det danske marked for mobile betalingsløsninger.

Men udenlandske giganter som Amazon, Google og Apple er hastigt på vej ind på markedet.

Nordea forlod i 2016 samarbejdet om betalingsappen Swipp, der aldrig vandt udbredelse.

Allerede dengang fik Nordea ifølge Børsens oplysninger stillet i udsigt, at banken på et tidspunkt kunne blive medejer af MobilePay.

Danske Bank samarbejder i forvejen med Nordea og fire andre nordiske storbanker om betalingsplatformen P27, der skal muliggøre realtidsbetalinger mellem de nordiske mobilbetalingsløsninger.

De seneste år har betalinger via MobilePay vundet frem i stor stil, blandt andet på bekostning af kontanter.

Siden 2009 er brugen af kontanter faldet med 75 procent, og sidste år var der 200 millioner overførsler blandt MobilePays 4,1 millioner brugere.

Der blev samlet sendt 65 milliarder kroner frem og tilbage. Den gennemsnitlige overførsel var på 325 kroner.

Kontanter står for omkring 20 procent af alle betalinger i Danmark. I 1995 var tallet tæt på 80. Dankort er det hyppigste alternativ - det bruges mere end en milliard gange om året.

Medie: Nordea er tæt på at købe sig ind i MobilePay

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce