Her er de markante byggerier på Aarhus Ø

Første etape af Lighthouse er færdig. Nu venter tårnet og det lavtbyggede opløb. Foto: Axel Schütt

Her er de markante byggerier på Aarhus Ø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der gøres klar til de sidste byggerier på den yderste del af den nye bydel Aarhus Ø. Når de sidste kraner, containere og lastbiler er kørt væk, vil der blivet gravet ud til endnu flere kanaler. En nyanlagt park kaldet Ø-Linjen vil løbe på tværs af de fire tanger. Limet sammen af broer på tværs af kanalerne vil Ø-Linjen skabe et sammenhængende grønt areal på omkring 8000 kvadratmeter.

Isbjerget
Isbjerget. Foto: Axel Schütt

I 2013 stod det særegne byggeri færdigt. 208 lejligheder gemmer sig bag de hvide, kantede og skarpe facader. Når solen står gennem de blå altaner, giver det ikke mindst mindelser om isbjergets blå skær, mens altanerne også står som en forbindelse til den blå himmel. Byggeriet er tegnet af de danske arkitekthuse CEBRA og JDS Architects samt arkitektfirmaerne Search i Amsterdam og Louis Paillard i Paris. Isbjerget danner et skarpt rum mellem det kommende højhus Lighthouse og det nyåbnede BIG-byggeri AARhus på den yderste kaj på Aarhus Ø. Byggeriet rummer lejligheder fra 55 til 227 kvadratmeter.

Det er Pension Danmark, der er bygherre på Isbjerget, som vandt prisen for bedste boligbyggeri ved ejendomsmessen MIPIM i Frankrig i 2013.

Lighthouse
Lighthouse mangler endnu det 142 meter høje tårn. Illustration: 3XN

Med sine 142 meter bliver Lighthouse landets højeste boligbyggeri. Det er udviklet af Rune Kilden og Stine Hindby i samarbejde med Domis Ejendomme, der er ejet af Claus Hommelhoff, stifter af Formuepleje, og tegnet af arkitektfirmaet 3XN. Konstellationen overtog projektet, efter det oprindelige Lighthouse-projekt gik konkurs. Den lave del af byggeriet står færdig, mens der netop gøres klar til det første spadestik. Det nuværende byggeri består af 200 lejligheder og 55 almene boliger, mens den sidste etape af projektet kommer til at indeholde omkring 400 lejligheder.

Blandt planerne for det 45 etager høje byggeri er en aktiv stueetage, som Rune Kilden kalder Bugtcentret. Indholdet er endnu ikke klart defineret, men ambitionen er at bringe bugten tættere på aarhusianerne. Der bliver også offentlig adgang til toppen af byggeriet med udsigtsplatform og en restaurant, hvor man kan få udsigt over Aarhus til den ene side og Mols til den anden.

Byggeriet forventes færdig om tre år.

Bassin 7: Hotel og konferencecenter
Med AARhus til højre og det høje boligtårn i baggrunden, sætter Bjarke Ingels et markant fingeraftryk på bydelen. Illustration: BIG

Rune Kilden, Stine Hindby og Anders Holch Povlsen står i spidsen for et nyt hotel, der bliver nabo til BIG-byggeriet AARhus. Ligesom nabobygningen er det også BIG, der har tegnet det nye hotelbyggeri, som bliver formet som en spiral, der snor sig om sig selv, imens det stiger og ender på taget med udsigt over havnen og midtbyen fra en offentligt tilgængelig gårdhave. Bjarke Ingels har kaldt byggeriet for en "stair scraper", altså en skyskraber, hvor man går ad en trappe op til toppen af byggeriet. Hotellet og konferencecenteret ledsages af en kampanile, som er et tårn med en stor urskive, der kan give mindelser om Rådhustårnet. Det hele bindes sammen af to karréer tegnet af BIG og Sleth Arkitekter.

Byggeriet kommer, inklusiv to boligkarréer, til at indeholde omkring 350 lejligheder.

AARhus
AARhus på Aarhus Ø. Foto: Axel Schütt

AARhus er netop bygget færdigt. Det rombeformede byggeri, der er udviklet af Rune Kilden, Stine Hindby og Michael Mortensen fra Casa, er tegnet af Bjarke Ingels og rummer cirka 250 lejligheder og omkranser et grønt gårdmiljø med plads til basketball og leg. De skrånende sider lader sollys ind og giver plads til tagterrasser med grøn belægning. Byggeriets facade består af reflekterende glas, der giver et interessant spil i de indre hjørner, hvor ruderne spejles i hinanden. I sammenhæng med byggeriet ligger det nye hjem for Teatret Gruppe 38, og langs promenaden støbes i disse uger fundamentet til 21 små, fritliggende badehuse, som er aktivitetshuse, man kan købe mod at man skaber mindst 10 offentlige aktiviteter om året. Domkirken i Aarhus har købt to af husene.

Her er de markante byggerier på Aarhus Ø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce