Grøn erhvervspark med vokseværk

Resilience House blev i 2018 udnævnt som Europas mest bæredygtige bygning. Arkivfoto: Mette Mørk

Grøn erhvervspark med vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solcelleanlæg og hus med fokus på kunstig intelligens på vej i Dandy Business Park.

VEJLE: Jesper Sørensen lander sin drone. Det er rart at se sit projekt sådan lidt oven fra.

Han har i sit firma Rexcon System i Vejle udviklet en idé om et grønt, cirkulært økonomisk hus i træ. Og bygger det nu op lige som legoklodser på plænen i Dandy Business Park. Det skal stå færdig 7. maj og gerne friste folk til at bygge husene helt op til parcelhusstørrelse.

- Når man siger hus af træ, tænker folk på en bjælkehytte, men det er meget mere end det. Det er bæredygtigt, der er 100 procent vedvarende energi, og det bygges op i moduler, pointerer Jesper Sørensen og fortsætter med montagen.

Han er en af flere innovative personer, som med tiden har fået lov til at eksperimentere og vise sine færdigheder frem i parken, der foreløbig tæller seks huse: Advice House, der hovedsageligt rummer rådgivnings- og advokatvirksomheder, Green Tech House med fokus på energi, Green Tech Lab med laboratorier, Business House med kontorer, blandt andre Gumlink Confectionery Company, som står for global logistik og salg af tyggegummi og slik, Food Innovation House, hvor der eksperimenteres med mad, og Resilience House, hvor det handler om modstandsdygtighed.

Et planlagt solcelleanlæg skal med tiden sørge for alt el til parken. Og på tegnebrættet er også byggeriet af et hus med fokus på kunstig intelligens, som skal stå færdigt i 2020, fortæller direktør Jørgen Andersen, direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S, som står bag Dandy Business Park, under en rundvisning.

Dandy Business Park
Familien Bagger-Sørensen, populært kaldet Dandy-familien, er hovedaktionær i Dandy Business Park. Familien Eskildsen (Givesco), der grundlagde Dancake, Insero-fonden, Horsens, og entreprenørkoncernen Casa, Horsens, er mindretalsaktionærer. Ældste bygning er det orangefarvede Advice House fra 2009 tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Huset ses tydeligt fra den nærliggende motorvej, når man kører nord for Vejlefjordbroen.
Dandy Business Park. I forgrunden Food Innovation House, bagest til venstre Business House. Dernæst Green Tech Lab, Advice House, Green Tech House og Resilience House. Arkivfoto: Mette Mørk
Dandy Business Park. I forgrunden Food Innovation House, bagest til venstre Business House. Dernæst Green Tech Lab, Advice House, Green Tech House og Resilience House. Arkivfoto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk

Grundtanke om samarbejde

Målet er at blive 100 procent CO2-neutral i området, der er på 700.000 kvadratmeter, men hvor blot en fjerdedel hidtil er bebygget. 150 virksomheder har lejet sig ind i de seks huse, og de har i omegnen af 750 medarbejdere.

Lige fra Rambølls cirka 100 ansatte til mindre virksomheder med blot to ansatte. 98 procent af lokalerne er lejet ud, kun to står p.t. tomme, men forventes udlejet i løbet af sommeren.

Grundtanken bag Dandy Business Park er et samarbejde på tværs mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder, den såkaldte Triple Helix-model.

- Vi satser på tre ting i parken - green tech, fødevarer og digitalisering, som der er stor fremtid i. Hvert hus har en matchmaker. En, som skal sørge for, at man taler sammen. Man ser mest, at mindre virksomheder bor sammen, men her er det både små og store, og det kan der komme meget godt ud af, siger Jørgen Andersen.

- Der holdes både korte mandagsmøder og længere månedsmøder, hvor man fortæller, hvad man er i gang med, og måske kan man så hjælpe hinanden.

Man mødes på kryds og tværs til innovationsmøder. Fælles for alle huse er bæredygtighed, cirkulær økonomi og grøn omstilling. Og målet for virksomhederne i parken er at bidrage til at indfri FN's 17 verdensmål.

Advice House øjes med sin karakteristiskee farve nemt fra den nærliggende motorvej. Arkivfoto: Mette Mørk
Advice House øjes med sin karakteristiskee farve nemt fra den nærliggende motorvej. Arkivfoto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk

Europas mest bæredygtige hus

I Resilience House er der fokus på klima, energi, vand og data, der er kun genbrugsmøbler, og man henter jordvarme op af to brønde og optimerer dermed den geometriske varme.'

Huset varmes op om vinteren og køles ned om sommeren af de to brønde - et grønt system, som i 2018 udnævnte Resilience House til Europas mest bæredygtige bygning. Et særligt økosystem i huset sørger for, at regnvand ikke ryger i kloakken.

I Food Innovation House holder blandt andre et af Dancakes selskaber til, Danespo, der producerer kartofler, og Dagrofa. Lokale kokke inviteres gratis til eksperimenter i udviklingskøkkenet, udviklingsbageriet har vist sig at være et stort tilløbsstykke, og der er sågar en smagsafdeling, hvor man tester produkter. Og et demo-supermarked, hvor de afprøvede produkter kan købes.

At der er penge i grøn tankegang, giver Jørgen Andersen et håndfast eksempel på, da vi passerer en lygtepæl, der lyser via solceller:

- Vi havde 12.000 besøgende sidste år, blandt andre en delegation fra Abu Dhabi. De havde dernede problemer med at føre strøm ud til deres lygtepæle, så det var lige noget for dem. Så de endte med at købe 2000 stykker.

De grønne ideer kommer både inde- og udefra. Dandy Business Park har derfor oprettet et advisory board i forbindelse med opførelsen af AI innovation House, huset med fokus på den kunstige intelligens.

Her deltager blandt andre repræsentanter fra Dansk Industri, Vejle Kommune, Syddansk Universitet, IBM Microsoft og Digital Hub Denmark. Kommunen, universitetet og Dansk Industri har i øvrigt alle lejemål i den grønne erhvervspark, hvor der i bedste bæredygtige stil naturligvis er ladere til elbiler

Jesper Sørensen i gang med sit bæredygtige hus, der bygges op med træmoduler. Foto: Carsten B. Grubach
Jesper Sørensen i gang med sit bæredygtige hus, der bygges op med træmoduler. Foto: Carsten B. Grubach
Alle møbler i Resilience House er genbrugte. Foto: Carsten B. Grubach
Alle møbler i Resilience House er genbrugte. Foto: Carsten B. Grubach
Direktør Jørgen Andersen i demo-supermarkedet, hvor fødevarerne forbrugertestes. Foto: Carsten B. Grubach
Direktør Jørgen Andersen i demo-supermarkedet, hvor fødevarerne forbrugertestes. Foto: Carsten B. Grubach
EVT. FORSIDE:Iværksætter i Dandy Business Park Jesper Sørensen har i sit firma Rexcon System i Vejle udviklet en idé om et grønt, cirkulært økonomisk hus i træ. Han bygger det op lige som legoklodser på plænen i Dandy Business Park. Han er en af flere innovative personer, som med tiden har fået lov til at eksperimentere og vise sine færdigheder frem i parken, der foreløbig tæller seks huse. Fokus på Vejle side xxxx
EVT. FORSIDE:Iværksætter i Dandy Business Park Jesper Sørensen har i sit firma Rexcon System i Vejle udviklet en idé om et grønt, cirkulært økonomisk hus i træ. Han bygger det op lige som legoklodser på plænen i Dandy Business Park. Han er en af flere innovative personer, som med tiden har fået lov til at eksperimentere og vise sine færdigheder frem i parken, der foreløbig tæller seks huse. Fokus på Vejle side xxxx

Grøn erhvervspark med vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce