Flyvende kreativitet i nummer 16

Kolja Pedersen fra Raybender (tv.) og Thomas Forman fra Norgo og Go Park med en sousvide, som Kolja har tegnet i 3D. Fotos: Carsten B. Grubach

Flyvende kreativitet i nummer 16

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksættere hjælper hinanden i nedrivningstruet ejendom.

VEJLE: Bilerne suser dagligt forbi i tusindvis på den stærkt trafikerede Fredericiavej i Vejle.

De færreste biler ser i forbifarten skiltet uden for nummer 16. Bag det gemmer sig en tidligere landmålerejendom, der efter at have været ubeboet i en årrække egentlig skulle være revet ned for at give plads til nye boliger.

Underskønt kan man da heller ikke lige frem kalde huset, når man ser på det udefra. Det trænger vel til det, man i ejendomsmæglerjargon kalder en kærlig hånd. Men inden for bobler det af virketrang.

Den flyvende betegnelse F16 Workspaces dækker nemlig over 14 iværksættere, der siden september sidste år har slået sig ned her på en toårig lejekontrakt. De fleste af dem begyndte deres karriere i Spinderihallerne, blev så selvstændige, etablerede og økonomisk bæredygtige, at de flyttede sammen i et nye arbejdsfællesskab.

- Der er kun én regel her. Det er, at vi mødes ved frokostbordet her i huset hver dag, siger Kolja Pedersen, der med sit visuelle formidlingsfirma Raybender holder til på første sal i et kontorlokale, han deler med Henrik Hansen fra det grafiske designfirma Kannt og Torsten Frøstrup fra Videolab.

- Vi taler med hinanden, inspirerer hinanden og arbejder også sammen på tværs, siger Kolja, der har Økolariet i Vejle og Danfoss blandt sine kunder.

- Vi ville gerne have et hus med sjæl, og så fandt vi det her. Ejeren ville gerne rive det ned og bygge nyt, men fik ikke lov. Vi håber, vi kan blive her og måske købe det, for vi har taget det gode samarbejde med fra Spinderihallerne.

Kolja skal i forbindelse med en ordre bruge noget pap, der skal trykkes, og så er det på flere måder nærliggende at henvende sig til Henrik over for ham.

Fredericiavej 16
Den 364 kvadratmeter store ejendom på adressen Fredericiavej 16 i Vejle husede senest Landinspektørfirmaet Jens Bo, der flyttede til Dandy Business Park i Vejle Nord i december 2015. Ejendommen blev i efteråret 2015 solgt for seks millioner kroner til Therkildsen Ejendomme A/S i Give og stod tomt frem til efteråret 2018.

Planen var oprindelig at rive huset og nabohuset ned for at opføre 24 boliger i et etage- og rækkehusbyggeri, men den er udsat på grund af både politisk og folkelig modvilje. Mads Therkildsen fra Therkildsen Ejendomme A/S har til Vejle Amts Folkeblad udtalt, at det stadig er et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med ejendommen.
Den tidligere landmålerejendom skulle egentlig rives ned, men huser nu en lang række iværksættere.
Den tidligere landmålerejendom skulle egentlig rives ned, men huser nu en lang række iværksættere.

Ikke et fællesskab for alle

I nabokontoret arbejder Thomas Forman og Jesper Batting med elektronik og software. De står i virksomhederne Norgo og Go Park blandt andet bag de elektroniske p-skiver, man kan købe i Salling Group, og flere af de produkter, de får produceret i Kina, er 3D-tegnet af naboen Kolja Pedersen.

- Har vi brug for oversættelse til engelsk, er der en englænder og en amerikaner neden under, vi kan bruge. På den måde hjælper vi også hinanden, siger Kolja.

Amerikaneren Chris Rowley og englænderen Tony Langford møder Kolja ved frokostbordet. De skriver i deres firma, Influentsy, tekster til kunder, som blandt andet annoncerer på Amazon. Og sidder naturligvis med, når det spises frokost, som leveres i pakker fra Coop.

I kælderen holder fotograf Flemming Hansen til. Han har tidligere været ansat på TV2Fyn og er i dag selvstændig og lever af erhvervsportrætter, fotos til websider, Linkedin og andre digitale platforme. Han leverer også sin del til det kreative fællesskab, der dog ikke byder alle indenfor.

- Vi har et lækkert ledigt rum på første sal i øjeblikket, og der har været flere, der har kigget på det. Men det skal være nogle, det vil det her, de skal passe ind her, pointerer Kolja.

Kolja Pedersen (tv.) og Henrik Hansen har hver deres firma, men arbejder tæt sammen.
Kolja Pedersen (tv.) og Henrik Hansen har hver deres firma, men arbejder tæt sammen.
Der er mødepligt ved frokostbordet. Her er det Tony Langford (tv.), Chris Rowley og Kolja Pedersen, der taler sammen.
Der er mødepligt ved frokostbordet. Her er det Tony Langford (tv.), Chris Rowley og Kolja Pedersen, der taler sammen.

Flyvende kreativitet i nummer 16

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce