Den fynske Biva-stifter taber penge på sine ejendomme

Henry Johansen forventer, at hans holdingselskab fortsat vil nedskrive værdien af tidligere Biva-ejendomme, men i mindre målestok. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.

Den fynske Biva-stifter taber penge på sine ejendomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedskrivninger på især tidligere Biva-ejendomme giver trecifret millionminus i Henry Johansens holdingselskab, Boka Holding A/S.

Odense: I 2006 solgte Henry Johansen og hans datter Millie Korsdal Rafn møbelkæden Biva, og siden har Biva-stifteren koncentreret sig om sit holdingselskab, Boka Holding A/S, som investerer i ejendomme.

Selskabet blev stiftet i 1997 og har ejendomme over hele landet, men hvor selskabet for et år siden kunne notere et overskud på 50,2 millioner kroner - hvilket gjorde, at Henry Johansen var tæt på at kunne kalde sig milliardær - er det i det seneste regnskabsår gået den modsatte vej. Det skriver Finans.dk.

Det nye regnskab viser et tab på 100 millioner kroner.

- Vi har tabt penge på salg af de gamle Biva-bygninger, der er spredt over hele landet, og vi har nedskrevet værdien på bygninger, der ikke er blevet solgt, forklarer Henry Johansen til Finans.dk.

Nedskrivningerne vil fortsætte, men i mindre målestok, siger Henry Johansen. Også i 2016 nedskrev selskabet værdien af en række ejendomme, som tidligere havde huset Biva-forretninger.

- For os betyder det ikke længere så meget, hvordan vores egenkapital ser ud. Vi vil ikke starte nye byggerier, så det er ikke så vigtigt, hvordan vores formue ser ud set fra bankerne, forklarede Henry Johansen i februar 2017 til Fyens.dk.

Boka Holding A/S har nu en egenkapital på 876,8 millioner kroner, og Henry Johansen forventer ifølge Finans.dk en positiv drift i år.

Henry Johansen og hans datter Millie Korsdal Rafn solgte i 2006 møbelkæden Biva. I sommeren 2013 gik kæden konkurs, og året efter blev Biva lanceret som en netbutik. Arkivfoto: John Fredy.
Henry Johansen og hans datter Millie Korsdal Rafn solgte i 2006 møbelkæden Biva. I sommeren 2013 gik kæden konkurs, og året efter blev Biva lanceret som en netbutik. Arkivfoto: John Fredy.
Foto: John Fredy

Den fynske Biva-stifter taber penge på sine ejendomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce