Danske Bank taber terræn


Danske Bank taber terræn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det står skidt til med kundeloyaliteten hos Danske Bank. Tilfredsheden er nedadgående, og banken ligger dårligere end andre store banker i en undersøgelse.

Et af Danske Banks vigtigste satsningsområder, kundeloyalitet, har fejlet. I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Loyalty Group, at når det gælder loyaliteten hos kunderne, lander banken sidst af de store banker efter Nykredit. Og mens kundernes tiltro til andre banker er steget, er den dalet hos Danske Bank. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sydbank er bedste blandt de mindre banker skarpt forfulgt af Nordea, afslører undersøgelsen.

Udskiftningen af toppen i Danske Bank i disse dage, fra Peter Straarup, der forlader sin plads, til Maersk Line-topchefen Eivind Kolding, kan være med til at forbedre den skidte position og trække banken op af det hul, som den er landet i, mener seniorrådgiver i Loyalty Group Mikkel Korntved. Igen og igen viser undersøgelser, at tilfredsheden og kundeloyaliteten er i bund.

- Peter Straarup har om nogen været synonym med Danske Bank. Derfor kan hans afgang betyde, at man kan sende et helt andet signal fra toppen af banken. Det kan vi af gode grunde ikke se endnu, siger Mikkel Korntved til Jyllands-Posten.

Brandingekspert og partner i Brandhouse Morten Angelo er enig i, at Straarups profil har været med til at påvirke banken negativt.

- Han er sådan en mand, der er fantastisk at have på sin side i opgangstider, men han er omvendt frygtelig i nedgangstider, hvis man tror, at man har ham imod sig, siger han til Jyllands-Posten.

Danske Bank taber terræn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce