Danmarks bedste netbutikker blev fejret med manér

Rito.dk fra Skive jubler efter at få viden om, at netop den netbutik fik årets guldpris. Foto: Vinia Media

Danmarks bedste netbutikker blev fejret med manér

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rito snuppede Guldprisen, da FDIH uddelte de prestigefyldte E-handelsstatuetter til E-handelsprisen 2019.

Skive/København: Danmarks bedste netbutikker og e-handelsleverandører er hyldet af mere end 800 festdeltagere, da FDIH vanen tro uddelte de årlige E-handelspriser i Øksnehallen i København.

Især for netbutikken Rito.dk blev det en mindeværdig aften. Den unge virksomhed fra Skive løb med to af de i alt 12 priser.

Først kunne adm. direktør Dennis Drejer og resten af Rito-holdet juble over titlen som Bedste B2C netbutik med omsætning under 50 mio. kroner og senere på aftenen kunne de løfte den ultimative hæder: Guldprisen 2019.

- Det er så vildt det her. Vi havde overhovedet ikke regnet med at vinde en pris, og så vinder vi to. Jeg er så sindssyg stolt af hele holdet, der virkelig knokler en vis del ud af bukserne, sagde en tydelig rørt Dennis Drejer, stifter og adm. direktør, ved prisfesten.

Vinderne af priserne findes af juryer, der består af e-handelseksperter. Vinderen af Guldprisen bliver fundet af 12 juryformænd, der skal vælge den bedste af alle prisvinderne. Ifølge formand i guldjuryen, Mie Thorsø, var niveauet blandt finalisterne imponerende højt, og derfor var det ikke en nem beslutning at finde Guldvinderen.

Danmarks bedste netbutikker er blevet fejret med E-handelspriser siden år 2000. I år var det dog udover vinderne også hele branchen, der blev fejret - det var er nemlig 25 år siden, at det første produkt blev købt på nettet i Danmark.

Danmarks bedste netbutikker blev fejret med manér

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce